Opdatering 15 april 2014: Vismændene argumenterer nu igen for at bruge EU’s forkølede kvote-system som primært middel til grøn omstiling. Suk. Igen.
Opdatering 19 februar 2014: Nu argumenterer det miljøøkonomiske råd gudhjælpemig for samme:
»Den stigende andel af vedvarende energi reducerer de danske CO2-udledninger og dermed behovet for CO2-kvoter. Disse kvoter kan imidlertid bruges andre steder i EU, hvorfor en øget anvendelse af vedvarende energi i Danmark ikke vil føre til lavere CO2-udslip på europæisk plan,« står der i anbefalingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd.
Suk.
—
I dagens Børsen argumenterer overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, formand for Det Økonomiske Råd for at hvis der opstilles flere vindmøller vil dette føre til faldende efterspørgsel efter CO2-kvoter, hvorved priserne på disse vil falde. Og hvis CO2-kvoterne falder vil det blive billigere at producere ‘sort’ energi fra eksempelvis kul. Ergo vil vi gøre klimaet en bjørnetjeneste ved at sætte flere vindmøller op, og kunne i stedet lige så godt bruge pengene på eksempelvis at købe CO2-beviser og herefter destruere disse.
Det mener jeg godt nok er en enøjet betragtning:
- For det første ignoreres det strategiske mål Danmark har sat om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer (jf. Energistrategi 2050). Et mål som i høj grad er drevet af andet end CO2-emissioner, nemlig udenrigs- og sikkerhedspolitik [Fogh vågnede nok op da russerne lukkede for gassen til Europa ved årsskiftet 2008/2009]
- Dernæst er der hele problematikken med CO2-kvoterne. Efter den omfattende svindel med dem har jeg svært ved at tro på at det at købe et CO2-bevis og destruere det vil have nogen som helst effekt. Hverken drive prisen på dem op eller reducere udledningen. Jeg tror derimod på at hvis vi bygger 200 vindmøller (eller en masse solceller, eller …) og får vores energi den vej fra så vil man kunne pege på konkrete reduktioner i udledningerne.
Jeg er enig i at hvis man antager at kvotesystemet faktisk virker, så ville det ud fra en rent økonomisk betragtning sikkert få mere CO2-reduktion for pengene hvis man destruerede kvoter. Men det fremtidssikrer ikke vores energiforsyning i samme takt.
Det handler ikke om at være enøjet eller ej, men udelukkende om, at en fagøkonom med indsigt i den måde, som kvote systemet nu engang virker på, påpeger, hvad der kommer til at ske.
Danske borgere, som bliver ofre for vindmøllernes støj og skyggegener, har da krav på at vide, at hver ny mølle fører til, at velfærden stiger i andre lande sammen med verdens Co2-udslip. Det ville godt nok være uærligt, hvis vismanden holdt sin indsigt tilbage for befolkningen.
Med mindre Danmark kan ændre på kvote systemet, hvilket ikke sker her og nu, så vil de fremover være således, at hver gang en ny vindmølle sættes i drift, så stiger Co2 -forureningen et sted i Europa. Det er jo en løgn at sige det modsatte.
Fremover ved vi også, at hver ny vindmølle tager direkte fra danskernes velfærd, for det fører udelukkende til:
– tab af velfærd hos naboerne
– tab af landskabsværdier mv.
– tab af velfærdsmuligheder såsom ældrepleje, børnehaver, skolebøger, bedre jernbaner, veje osv.
– fordi skatten stiger markant til betaling for både vindmøllerne og den enorme ledige kapacitet i hele EL-systemet
Nogle gange kan økonomers udtalelser godt virke stødende, fordi fakta er ilde hørt. Men det vil jo koste op mod 40 mia kr. at forsøge at udbygge EL-forsyningen med vindenergi. De penge skal opkræves i skat fordi de er en overpris/over investering, som oveni købet øger Co2-forureningen i Europa. Med den finanskrise, som verden står overfor, kan Danmark godt anvende de 40 mia kr. på en anden måde. Eller også er det så den prioritering, som vi vælger at gøre. Men det er jo først en prioritering i det øjeblik vismanden har vist os, at det ikke er en trossag, men netop et valg.
Derfor er det fuldstændigt enøjet, at kalde vismanden for enøjet.
@Jens Rasmussen:
Jeg er enig i at omkostningerne ved en omlægning af vores elforsyning selvfølgelig skal frem i lyset.artikel i Berlingske er dette forsøgt for sundhedsaspektet. Men ligesom det kan være svært at værdisætte de tab du nævner, tilsvarende kan det være svært at værdisætte forsyningssikkerhed og hvad det er værd at undgå afhængighed af lande som vi kan have svært ved at stole på.
Min pointe er bare det ikke er nok at se på den ‘rå’ beregning som vismanden fremlægger. Der skal også ses på forsyningssikkerhed og sundhed – dette skal selvfølgelig også søges kvantificeret. I en dagsaktuel
Personligt mener jeg dog energiuafhængighed er en nødvendighed, og at vi så må finde ud af at opnå det (med vind, sol, bio, …) med så få gener og omkostninger som muligt.
(Og i øvrigt synes jeg 40 mia kr i givet fald er billigt sluppet – det er ca. det sammen som Fehmern Bælt forbindelsen vil koste.)
Update:
Kvotesystemet trænger til en ordentlig rusker, skriver Ingeniøren:
»CO2-prisen er under en fjerdedel af, hvad man have regnet med, da man designede systemet. Jeg tror, alle er enige om, at der er behov for en gennemgang af hele systemet,« siger energiminister Martin Lidegaard (R).
Nu viser det sig at kvoterne ingen som helst betydning har – kvotesystemet virker ikke: http://ing.dk/artikel/129909-co2-kvoter-en-cirkusforestilling-uden-klima-effekt