Regulering af overførselsindkomster: Efter løn- eller prisudvikling?

I øjeblikket forhandles der om en skattereform, der blandt andet inkluderer en ændring af den måde hvorpå overførselsindkomster reguleres. Fra at have fulgt lønudviklingen, så skal satserne for kontanthjælp og dagpenge nu følge prisudviklingen.

Så er det jeg tænker: Prisudviklingen overstiger i øjeblikket lønudviklingen, således at der et reallønsfald for de fleste. Og selvom nogen mener at det vil gå over i 2013, så tror jeg at kombinationen af stigende energipriser og fødevarepriser samt behov for yderligere styrkelse af konkurrenceevnen* vil gøre at reallønsudviklingen fortsat vil være negativ i nogle år.

Og så er det vel en fordel for modtagere af overførselsindkomster at reguleringen ændres. Eller er der noget jeg har overset?

—-

*: Se evt Jon Moynihan’s foredrag på MIT om behovet for generel lønnedgang i vesten  (Jon er bestyrelsesformand for PA Consulting Group, hvor jeg arbejder).

Dette indlæg blev udgivet i Politik. Bogmærk permalinket.

5 Responses to Regulering af overførselsindkomster: Efter løn- eller prisudvikling?

  1. Søren Have skriver:

    Update 22. juni 2012: Nå, med den netop indgåede aftale med Konservative og Venstre så er ændringen af reguleringen udskudt til først at starte i 2016, hvor vi kan håbe på at der er reallønsvækst.
    Men i og med at der i disse år er reallønstilbagegang ville det være en fordel at skifte med det samme.

  2. Tor skriver:

    I praksis reguleres flere satser ift det private løn- niveau. Herunder også løn – niveauet i offentlig sektor, som får samme sats som privat sektor, minus satsreguleringsprocenten.
    At overførsler yderligere skal fradrages o,5 procentpoint i denne regulering, er ikke urimeligt, synes jeg. Jeg havde også fejlagtigt opfattet at overførsler i reformen skulle reguleres med prisudviklingen, men er glad for at dette ikke var korrekt.

  3. Claus Petersen skriver:

    Det er da (tilsyneladende) godt nyt for folk der er beskæftiget i lavindkomsterhverv. Men også folk med høje indkomster har beskæftigelsesfradrag, og vil derfor nyde godt af en forhøjelse af dette. Det har jeg intet problem med. Det havde imidlertid været mere reelt at forhøje det almindelige bundfradrag. Hvad med dem der uforskyldt står uden for arbejdsmarkedet? Og her taler jeg ikke om de arbejdsløse “som jo bare kan få sig et arbejde” (hvis der ellers var arbejde at få). Men om mennesker der modtager invalidepension (det som vi i dag i misforstået politisk korrekthed kalder for førtidspension), eller folkepensionisterne, der har knoklet et langt liv og betalt deres skat?

Der er lukket for kommentarer.