Pas på SU’en. Det er en investering i fremtiden

I disse dage er der meget debat om hvorvidt Statens Uddannelsesstøtte (SU) skal ændres, eksempelvis så man ikke får SU i juli-august og/eller kræve at man løbende består sine eksaminer.

Så vidt jeg husker er det allerede sådan at man løbende ikke må komme mere end et år bagud (det som nogen en tak for værdiladet kalder ‘fjumreår’). Og mange fravælger allerede SU i sommerferien for ikke at bryde indkomstloftet. Så spørgsmålet er hvor mange penge der kan spares på den konto.*

Jeg kan i øjeblikket ikke fortænke studerende på mange fag at forlænge studierne i stedet for at slutte sig til det foregående kuld, som nu går arbejdsløse. Og jeg tror simpelthen ikke på at pisk (i form af lavere/kortere SU) kan ændre på det. Omvendt tror jeg på at et attraktivt job i den anden ende giver stor motivation for at blive færdig.

Det også været fremme at man måske skulle ændre nogle uddannelser eller på antallet af optagne, så de uddannede bedre matcher samfundets behov. Omend det notorisk er svært, så hælder jeg mere til dette. (Og denne vinkel kan jeg tage med mig ind i arbejdet i Aarhus Universitets Aftagerpanel for Matematik, Matematik-Økonomi og Statistikuddannelserne.)

Jeg har selv nydt godt af SU’en. Jeg var den første i min familie som tog en akademisk uddannelse, og mine forældres økonomi var presset. Måske var det gået uden SU’en. Måske ikke. Det er svært at vide. Men jeg under gerne unge i samme situation at få samme muligheder som jeg selv fik.

Inden en SU-reform hastes igennem vil jeg derfor indtrængende opfordre til en grundig belysning af og debat af:

• Formålet med omlægningen: Hvorfor skal SU’en omlægges – er det for at spare penge, for at få folk hurtigere igennem, for at … ? Svaret kan pege på vidt forskellige løsninger.
• Social balance: Hvordan sikres at der ikke opstår en social slagside? – vi har i forvejen svære problemer med at bryde den sociale arv
• Årsager til forsinkelserne: De seneste statistikker jeg har set viste at på de naturvidenskabelige uddannelser blev hovedparten færdige på normeret tid. Dette kan skyldes både evner og kultur, men også at de studerende bliver til de faktisk synes de har lært nok (både da jeg selv læste og nu har eksempelvis de humaniora-studerende væsentlig færre timer end på naturvidenskabelige fag) – der vil derfor sikkert skulle bruges forskellige virkemidler til at nedbringe studietiden
• Totaløkonomi/tilbageløb: Hvis man sparer på SU’en kan det give udgifter til dagpenge/kontanthjælp og/eller endnu færre jobs til lavtlønnede (fordi de studerende skal tjene endnu mere).

—

*: Angående ‘fjumreåret’. Da jeg selv læste var det især studenterpolitikere som trak studierne ud og dermed gjorde brug af disse ekstra SU-rater. Jeg ved ikke om det stadig er sådan, men jeg kan konstatere at rigtig mange unge politikere ikke har gennemført deres påbegyndte videregående uddannelse, eller at det – som i Morten Østergaards tilfælde – er trukket gevaldigt ud. Så hvis den ekstra SU afskaffes kan det være at flere ungdomspolitikere fokuserer på at færdiggøre uddannelse (og måske endda få noget erhvervserfaring). Det tror jeg dog ikke vil ske. Vi vil bare få endnu flere unge folketingsmedlemmer med halve uddannelser.