Deleøkonomien er nu for stor til at flyve under radaren

Update 24. februar 2014: Jeg har i torsdags udtalt til Ritzau at:

Det er delebiler på speed. Hele kapitalbindingen ved at skulle indkøbe delebiler er væk, det er biler, som folk har købt og mentalt afskrevet, som de får mulighed for at tjene penge på,
påpeger Søren Have.

I telegrammet nævnes også problemet med at det er en gråzone om biler udlejet af private skal registreres til dette i DMR. Endnu eksempel på dels at deleøkonomien er over radarhøjde, dels at regulering halter bagefter.

Oprindeligt indlæg:

Forrige fredag havde jeg den fornøjelse at holde at inspirationsindlæg for PA’s yngre konsulenter og deres netværk. (Dvs. jeg var ‘gæst hos de unge’; suk.)

Mit indlæg relaterede sig ikke så meget til hvad jeg laver i PA, men bundede mere i min passion for deleøkonomi og bæredygtighed. I indlægget kom jeg ind på problematikken med at når deleøkonomien bliver stor nok, ‘truer’ den eksisterende virksomheder og går på tværs af diverse regulativer.

I mit indlæg brugte jeg eksempler fra USA på at eksisterende firmaer med lov i hånden forsøgte at holde deleøkonomien stangen, men spåede dels at lovgivningen med tiden ville tilpasse sig, dels at vi – som forudset i min analyse fra april 2012 – ville se det samme i Danmark. Og i dag skriver Politiken så at ‘Du bryder loven, hvis du udlejer din private bolig til turister’. Meget a propos.

(I det konkrete tilfælde med Airbnb kan jeg dog godt forstå problematikken – jeg bor selv i en ejerforening, og har ingen interesse i at bygningen udvikler sig til værelsesudlejning. Men udlejning 5-10 dage om året ville være rimeligt. Det svære er at finde en balance – og den går nok hvor det skifter fra at være en marginal indtægt, til en betydende del af ens indkomst. Den omtalte lov ovenfor er boligregulativerne. Dertil kommer nok skattelovgivningen.)

Update 14. juni 2013: Boligminister Carsten Hansen siger nu at det ikke er et problem så længe man holder sig på 6-7 uger om året. Men når man læser interviewet står det også klart at grænsen er flydende, og nok først fastlægges ved en prøvesag ved domstolene. Og så forstår jeg i øvrigt ikke hans bemærkninger om skattepligt. Jeg vil tro den indtræder også inden det får et omfang der kan kaldes erhvervsmæssigt, jf. SKATs vejledning:

Dette indlæg blev udgivet i Deleøkonomi. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Deleøkonomien er nu for stor til at flyve under radaren

  1. KimC skriver:

    Nu kom den også til Kommunikationsforum, der tager fat om Airbnb og forudser at det også rammer mange andre brancher. Se også de slides, der linkes til i artiklen. http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/bliv-asset-light-eller-luk

  2. Søren Have skriver:

    Update: Politiken skriver i dag at AirBnN og HomeExchange i 2013 vil nå tæt på 500.000 overnatninger, svarende til ca 8% af det samlede antal i Danmark. Imponerende.
    http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/ferieidanmark/ECE2033155/en-ny-type-turister-stroemmer-til-de-danske-hjem/

Der er lukket for kommentarer.