DI Transports årsmøde

Jeg var i går til DI Transports årsmøde. Det er altid spændende med sådanne møder hvad man ender med at få ud af det (udover et par nye kontakter og/eller leads på mulige opgaver).

Men hvor temaet Transportens bidrag til produktivitet og grøn omstilling og programmet så meget tilforladeligt ud, oplevede jeg faktisk en meget større energi og dynamik fra deltagerne end vanligt – både dem på scenen og dem i salen. Og da mange af de berørte emner er blandt mine ‘kæpheste’, er det naturligt lige at samle op her.

Transportminister Henrik Dam Kristensen lagde godt ud med at tale om:

  • Timemodellen for tog mellem de større byer (han berørte også kort DSB og eventuel besparelse ved konkurrenceudsættelse af strækninger – det kommer jeg tilbage til)
  • Køb af eltog: Denne gang skal de være standard, evt. fra flere forskellige leverandører, allerede i drift andre steder, og måske skulle man endda også involvere brugerne (!) i valget
  • Sammensmeltning af privat/kollektiv transport – her ramte ministeren virkelig et af mine yndlingsemner, som jeg bl.a. skrev om i et af mine allerførste indlæg på denne blog, og også for nyligt holdt indlæg om i regi af Transport Økonomisk Forening (TØF)
  • Roadmap for at gøre transportsektoren uafhængig af fossile brændstoffer – Ministeren opfordrede DI til at deltage i samarbejde med at lave et sådant roadmap. Igen en god ide, og et af de bærende temaer for denne blog. Teknologirådet har allerede regnet på om det kan lade sig gøre (spoiler: det kan det).

     

Herefter kom der indspark fra academia og svensk industri. Vigtigste pointer (med mine briller, selvfølgelig) var:

  • Jan Stentoft Arlbjørn (SDU) om Supply Chain Management: i) Vær bevidst om både at lave drift og udvikling. Der skal afsættes ressourcer til udvikling; delte eller dedikerede. ii) Virksomhederne klarer fint at tænke SCM strategisk. Men implementeringen halter.
  • Peter Birch Sørensen (KU, formand for Produktivitetskommissionen) om Produktivitet og Transport: Meget kan gøres med fjernelse af unødig regulering og konkurrenceudsættelse (af eksempelvis nogle af DSB’s strækninger – det kommer vi stadig tilbage til…)
  • Per Bondemark (Formand for Svensk Näringslivs Transportråd) om Industriens syn på Transporten: Der er ikke sammenhæng i mellem politiske udmeldinger og konkrete tiltag – vi må som samfund formulere en strategi for hvor vi vil hen, og så eksekvere den. Som eksempel bruge han tiltag om 4-doblede baneafgifter i Sverige, svovl-skatter på sejlads i Østersøen fra 2015, lastbilvejskatter, kontra ønsket om svenske industriarbejdspladser. Han viste eksempler på hvor skrøbeligt bane-systemet er:

     

Efter en kort pause, kom politikerne på, og det gjorde de faktisk rigtig godt:

Der var 3 overordnede emner som kom op:

  • Arbejdsudlejeafgift: En nyligt introduceret afgift som skulle dæmme op for østarbejdere i Danmark omfatter også (mere eller mindre tilsigtet) speditionsbranchen og kan have den konsekvens at erhvervet udflager. Dels pga. af selve afgiften, men i endnu højere grad pga. af at den er meget tung at administrere. Der var megen debat, men en generel lydhørhed fra politikerne om noget skulle gøres for at lette administrationen, så denne utilsigtede bieffekt kan undgås, og samtidig vilje til fra erhvervet om nødvendigt at bidrage med tilsvarende provenu på anden vis.
  • Udbud af banestrækninger: Produktivitetskommissionen har anbefalet at visse strækninger udbydes for at konkurrenceudsætte DSB, og dermed animere til effektivisering og prisreduktioner. Henrik Dam åbnede med at sige at han ikke var sikker på at det ville være nødvendigt med udbud, da DSB allerede var godt på vej. I paneldebatten blev det også anført dels af Andreas Stenberg (R) at man skulle passe på at erstatte det danske-ejede monopol DSB med et nyt, bare ejet af den tyske eller svenske stat. Dels af Henning Hyllested (EL) at af hensyn til sammenhængen i transportsystemet vil det være dumt at skære banen op i bidder – der er allerede alt for mange aktører.
    Personligt hælder jeg til at være enig med Andreas Stenberg og Henning Hyllested. Vi må finde andre måder at holde DSB til ilden på.
  • Lange vs korte mål: Allerede i Henrik Dams, Jan Stentoft Arlbjørns og Per Bondemarks indlæg var det blevet berørt at vi må finde en måde at koble langsigtede strategiske mål (jf. roadmap for uafhængighed af fossile brændstoffer; drift vs udvikling; sammenhæng). Det blev igen debatteret, uden dog at de vises sten blev fundet. Men det er også utroligt svært, og en mere overordnet diskussion: Hvilket liv vil vi muliggøre for vores børn? Og hvordan finansierer vi det? Det tror jeg må behandles i et senere, separat blog-indlæg…

Alt i alt, en rigtig berigende eftermiddag.

PS. Sjovt nok blev der slet ikke talt om Rejsekort. Men det var også dækket så rigeligt om formiddagen (og de tilstedeværende var vist også mere interesseret i godssektoren…).

Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtig transport, Politik. Bogmærk permalinket.