Venstre – den indre kræmmers parti?

Der er sikkert mange redelige Venstre-politikere/medlemmer (f.eks. Bertel Haarder og min gamle IBM-kollega Jakob Ellemann-Jensen virker sådan) og ordentlige Venstre-vælgere. Derfor skal jeg også med det samme beklage hvis dette indlæg er (for) en-øjet. De gode V-folk må have det hårdt nok i forvejen.

På sin blog skriver Søren Pind i dag om polemikken med Løkkes GGGI-rejser:

Mit håb er, at man sætter sig ud over politik, og husker det gamle budskab om, at alle er vi født som syndere. Alle begår vi fejl. Alle har vi brug for tilgivelse for at kunne komme videre. Den ene dag er det den ene, den anden det næste. Om jeg får lov til at opleve det i det danske politiske og mediemæssige klima er et åbent spørgsmål.

Det kan jeg kun være enig i. Det skal være sådan at ikke kun fejlfri mennesker kan blive politikere. Det er vi alle bedst tjent med.

Men man kan ikke forvente at få tilgivelse gang på gang. Tilgivelse plejer at forudsætte bedring, og det er angiveligt ikke sket siden Løkkes sidste bilagssag.

Hvad værre er, er at det ser ud til at det gennemsyrer meget af partitoppen. Jeg har gravet lidt eksempler frem:

Udover denne ‘ragen til sig og sine’ (som nogen mener er i strid med Venstres grundsyn) er der også andre ting som må få de gode Venstre-folk til at krumme tæer: Claus Hjorts magtfordrejning, det underlige sammenfald mellem Fritz Schurs opstigning i erhvervslivet og hans aktiviteter i Venstres fundraiser-klub, Søren Gades “the buck stops here” (hvad den så ikke gjorde) og hans underlige, selviscenesatte exit, Gitte Lillelund Bechs direkte skift fra forsvarsminister til lobbyist for bl.a. Eurofighter, Hans Christian Schmidts favorisering af egen egn, …

Alt dette er slemt nok. Men det største problem er at det – tror jeg – har givet partiet så flosset et ry, at at da konspirationssagen (‘brevet‘) om Helle Thorning-Schmidts skattesag kom, da var automat-reaktionen ikke skepsis. Man tænkte det som en reel, sandsynlig mulighed at nogen fra Venstre kunne finde på sådan noget – “sådan er de jo”:


Det mener jeg er en katastrofal udvikling. Berlingskes Bent Winther var efter jægerbogssagen inde på om det var spindoktorsystemet som “har introduceret en ny ministeriel kultur, som bygger på tvivlsomme principper som går-den-så-går-den”. Måske. Jeg tror dog nærmere spindoktorer bare forstærker ledelsens kultur, jf. ovenstående. Jeg er derfor mere enig med Helle Ib om at “Løkke må rydde op i Venstres rådne kulisse“. Men måske er Løkke ikke den rigtige til det heller.

Dette indlæg blev udgivet i Politik. Bogmærk permalinket.

One Response to Venstre – den indre kræmmers parti?

  1. leif tullberg skriver:

    Til Søren Have”
    Dit indlæg er tendentiøs og ærekrænkende, samt en tydelige brikker i det karaktermord der er i gang mod Venstre, samt ledelsen for venstre”
    Mange påstande nogen sande, nogen opfundet til lejligheden kogt sammen i en lang kæde af argumenter”
    Naturligvis kan der findes eksemler på uheldig optræden samt fejl med mere når man trævler hen over landets største parti med ca. 30 % af vælgerene samt ca. 44000 medlemmer af partiet venstre”
    kan det jo ikke undgås at der fremkommer uheldige eksempler,
    Men at dømme så mange mennesker som grådige med mere er direkte uforskammet, samt burde give røde ører.
    Det virker som et meget veltilrettelagt angreb på venstre som følges løbende op med diverse giftigheder som ikke alle kan dokumenteres.
    Samtidig komet anonymt brev som helt uden reelt indhold eller dokumentation blev pisket rundt i dagspressen,.
    Janteloven har vist sin værdi, nu har venstre været i front i alle målinger de sidste 2 år så nu skal de ned med nakken.
    Jeg påstår ikke at Lars Løkke eller andre i venstre ikke har begået fejl eller at det ikke kunne være bedre, selvfølgelig kunne det være bedre, samt nogle kritikpunkter er fuldt berettiget, men derfra til det karaktermord der er i gang er der efter min opfattelse et langt stykke”
    Så du Søren Have bør sidde tilbage med røde ører”

Der er lukket for kommentarer.