I går faldt forliget om Togfonden endeligt på plads således at vores jernbaneinfrastruktur både nationalt og lokalt får et betydeligt løft over de kommende 10 år. Godt. Det er der nemlig behov for.
I dag har der så været en del diskussion af om folk så faktisk vil flytte fra bil til tog, eller om billetpriserne skal sættes ned for at få det til at ske.
Jeg tror to ting skal være opfyldt for at folk flytter fra bil til tog (eller fra bil til kollektiv transport i det hele taget):
- Toget skal være et reelt alternativ. Dvs sammenlignelig tidsforbrug og ikke for meget ‘bøvl’ (skift mm.)
- Prisen skal opleves som rimelig.
Det netop indgåede forlig adresserer pkt 1, på især de lange strækninger (time-modellen) og regionalt i især Jylland.
Som påpeget af flere kan billetpriserne i toget øjensynligt ikke konkurrere med omkostningerne ved at køre tilsvarende strækning i bil. Dette skyldes dog ofte at der anlægges en rent marginal betragtning, og folk kun ser på hvad brændstof koster – bilen er jo købt og betalt og står i garagen alligevel.
Dette er et yderligere argument for at flytte bilbeskatningen fra køb, til anvendelse. Dvs fra registreringsafgift til kørselsafgift. Min kollega Ole og jeg kom før jul med et forslag til hvordan denne omlægning kunne startes, ud fra en betragtning om at vi alene i Hovedstadsområdet spilder 6-8 milliarder på trængsel for hvert år vi udskyder at gå i gang med omlægningen. Det var også derfor Produktivitetskommissionen pegede på roadpricing som en god ide.
Så ja. Togplanen vil muliggøre at folk kan flytte fra bil til tog. Det er dog først med kørselsafgifter folk for alvor rykker over. Og på trods af aktuel politisk tøven skal de nok være på plads om 10 år når gevinsterne fra Togplanen for alvor skal realiseres.