Transport i helikopterhøjde

Der sker rigtig meget transportmæssigt i Danmark. Tag bare den kommende Metro City-ring, Fehmern-forbindelsen og Togfonden. Afrapporteringen af de strategiske analyser viser fint hvordan Det Grønne Transportforlig fra 2009 er udmøntet (på nær at kørselsafgifter slet ikke nævnes, selvom det var del af forliget), men jeg synes vi mangler at hæve os lidt op i helikopterhøjde og se overordnet set på transportsystemet:

  • Hvad skal det gøre for os?
  • Hvilke målsætninger/designkriterier bør vi arbejde efter?
  • Hvordan tager vi bedst hensyn til regionale forskelle?

Det holdt jeg i mandags et indlæg om på TØF’s konference over temaet ‘Togfond er godt – mobilitet er bedre’: “Hvordan får vi en ny, samlet Transport-strategi for Danmark?“.

En af mine pointer som det måske er svært at se fra slides er at jeg ofte oplever at diverse interesseorganisationer/aktører fremfører meget markerede budskaber, for netop at retfærdiggøre egen eksistens:

  • Cyklistforbundet: “Flere skal cykle på arbejde, så vi skal have flere super-cykelstier”
  • FDM: “Bilen er vigtig, og det bliver den ved med at være – af hensyn til mobiliteten i samfundet skal vi have bedre infrastruktur”
  • Movia m.fl.: “Vi skal have en bus-strategi så der kommer flere over i busserne”

Disse udsagn har varierende grad af sandhed alt efter hvor man er i landet, og i sit liv. Det er derfor vigtigt at vi alle forsøger både at se i sammenhæng, men også anerkender at der er forskellige løsninger til forskellige situationer. F.eks. cykel og metro i København. Og (hybrid-)elbiler i Jylland. Og gør os umage for at kommunikere at transport er en palette af muligheder. Vi skal bare sikre at de alle er bæredygtige og i overensstemmelse med vores ønsker til landets fremtidige indretning.

[Efter foredraget var der en venlig tilhører som gjorde mig opmærksom på at Naturstyrelsen udarbejder landsplanredegørelser som bl.a. har til formål at lægge den efterspurgte strategi.
Nu har jeg skimmet den seneste redegørelse – Landsplanredegørelse 2013 – igennem, og må tilstå det mere har karakter af en sammenskrivning af diverse ressortministeriers allerede tagne beslutninger. Så jeg mener ikke det kvalificerer som en national transportstrategi.]

 

Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtig transport, Politik. Bogmærk permalinket.