Forestil dig at du er ombord på Titanic. Du har mødt nogle is-eksperter som forgæves har forsøgt at få kaptajnen til at enten sætte farten ned eller lægge kursen om.
Du forsøger i restauranten at forklare folk at det er på vej til at gå helt galt, men folk enten ignorerer dig eller tysser på dig – nu går det lige så godt, så skal du ikke komme og ødelægge den gode stemning.
Hvor længe prøver du fortsat på at få folk til at forstå alvoren, og derved hjælpe med at få kaptajnen i tale? Hvornår begynder du i stedet at sikre dig forsyninger, værdier og de bedste pladser i bådene?
Jeg er ikke filosof, så jeg ved ikke om dette er et moralsk eller etisk dilemma. Men et dilemma er det i hvert tilfælde.
Og selvom tidsaspekterne ikke er helt sammenlignelige, er det på en måde sådan jeg nogen gange har det med mit engagement i grøn omstilling (herunder afbødning af klimaforandring): Hvor længe skal jeg forsøge at gøre mit til at kursen rettes op? Hvornår skal jeg i stedet hellere bare sørge for at sikre mine allernærmeste? Hvad er det rigtige svar?
Gad vide om jeg er den eneste der tænker sådan? Er der en moralfilosof til stede?