Dagens nyheder om kommunalt svigt af udsatte børn og tidlig hjemsendelse af førstegangsfødende minder mig om en snak jeg havde med vores ældste datter for noget tid siden.
4. årgang på Bülowsvejs Skole skulle på lejrtur oppe på Sjællands Odde, og i modsætning til tidligere år skulle de tage offentlig transport, da bussen var sparet væk i år. Og, da det er en folkeskole, måtte forældre ikke betale for en bus. I og for sig er det da også være fint at lære børnene at tage offentlig transport, men lige i den konkrete situation ville det nærmere være til skræk og advarsel, da sporarbejde gjorde turen utrolig bøvlet. Men kollektiv transport blev det (med den modifikation at nogle venlige forældre kørte separat i bil med oppakningen). Og det gik 2 x 6 timer så med (ud af turens 3 dage). Vi undlod selvfølgelig at problematisere dette, og heldigvis blev det alligevel en god tur.
Min datter og jeg talte efterfølgende om hvordan jeg i 7. klasse havde været på lejrskole en uge på Bornholm (fra Djursland, via København, med Tivoli-besøg), hvortil min datter spurgte: “Men Far, jeg troede vi var rigere nu end i gamle dage?”
Det troede jeg egentlig også. Og det er vi jo også. Men åbenbart prioriterer vi anderledes. Et svært budskab at aflevere. Og det er i dag ikke blevet nemmere.