Som det vil være de fleste bekendt har jeg fra starten konstateret at Uber ikke er samkørsel, men peer-to-peer (P2P) taxi. Dette da Uber-chaufføren ikke selv har et transportbehov. (I de situationer hvor han/hun har, så kan det fint være samkørsel.) Og dermed også at samkørsel ikke er pirattaxa. Da jeg havde gentaget mig selv nok gange, tegnede jeg nedenstående:
Lidt om forskellen på Uber og samkørsel, til @Heunicke og @kplorentzen. #detvarsålidt #dktrp #sharingdk #dkpol pic.twitter.com/YYaBplCXi9
— Søren Have (@SorenHave) January 22, 2015
Trafikstyrelsen har været enig, så de politianmeldte Uber for brud på taxi-loven.
Jeg vil ikke her gå ind i den fulde diskussion om Uber, men der er ingen tvivl om at en form for P2P-taxa kan give nogle mobilitetstilbud på landet, som det aktuelt er svært/dyrt at lave ellers. Det er på en måde allerede startet med konvertering af busser til teletaxi/flextrafik, og det kunne så udvides og sættes i system.
Især i tyndt befolkede områder kunne det give mening at give lov til Uber-lignende ydelser. #dktrp #dkpol https://t.co/ZjhJvhvmJC
— Søren Have (@SorenHave) May 20, 2015
Skive-bybusser bliver t teletaxa http://t.co/PR7SA1xzdW -> Bør overveje lovliggøre Uber-lign modeller +integrere i Rejseplanen #dktrp #dkpol
— Søren Have (@SorenHave) June 9, 2015
Samtidig var det tydeligt at taxabranchen ikke ville kunne holde stand for evigt, så en form for liberalisering måtte forventes. Og mit bud var at der især ville ske noget på landet.
Jeg tilbød derfor at ordstyre og indlede en session om yderområdernes mobilitet på årets Kollektiv Trafik konference, hvor jeg gav følgende fremtidseksempel:
- Efterlønner Nielsen (som gerne må arbejde et vist antal timer om året) har ikke noget særligt for en lørdag, sætter sig med avisen og checker ind på en FlexTur+ app – ‘Jeg kan tage ture mellem 10 og 14’
- Pensionist Jensen uden bil/kørekort skal til købmanden i købstaden 10 km væk, og bestiller derfor en tur på samme app. FlexTrafik sender Nielsen ud for at køre Jensen til købmanden. (Det kan evt udvides med at Nielsen får lidt for at vente og hjælpe med varerne.)
- Win-win for kommunekassen og borgere.
Derfor blev jeg også rigtig glad da jeg i dag kunne læse at DI Transport, Dansk Erhverv, Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd opfordrer transportministeren til at modernisere taxilovgivningen. I forslaget fremgår at “der bør åbnes mulighed for særlige koncepter i tyndt befolkede områder.”
Jeg kunne ikke være mere enig!