Man kan for tiden næsten dagligt læse at benzin- og dieselpriserne rasler ned, og det spås at fortsætte ind i 2016. Samtidig kører bilerne (angiveligt, jf. VW-skandalen) længere på literen, hvorfor Skatterådet har sænket satser for km-godtgørelse og fradrag.
Samtidig stiger taksterne i den kollektive trafik, hvor de rejsende så bliver dobbelt ramt af stigende udgifter og faldende fradrag.
Hvordan kan det hænge sammen, tænker du så? Det gjorde jeg i hvert tilfælde.
Her er min umiddelbare forklaring (for busser, men tilsvarende gælder nok for tog):
- Folk glemmer at indregne værdien af deres egen tid i bilen (som stiger med samme prisindeks som den kollektive trafik)
- Når trængslen stiger i byerne, skal trafikselskaberne bruge flere busser+mandskab (men mindre brændstof) for f.eks. at holde 6 afgange i timen – privatbilisten skal også bruge mere tid, men igen indregnes denne ikke (og Skatterådet ser ikke på om energiforbrug skal korrigeres f.eks. pga. køkørsel)
- På landet faldet passagerindtægterne, så uændret service motiverer højere takster (eller øget tilskud, hvilket er svært med presset kommunal økonomi)
- Busser bliver ikke billigere på samme måde som biler – nok nærmere omvendt, da mange trafikselskaber (heldigvis!) arbejder for at indfase (dyrere) gas- og elbusser
- Løn udgør forholdsmæssig stor del af driftsomkostningerne (og den stiger med prisindekset), jf Trafikstyrelsens beregning af takststigningsloftet.
Er du enig i denne analyse? Mangler jeg noget?