I den offentlige debat bliver det ofte fremført at den offentlige sektor vokser, og at dette burde kunnes stoppes med effektivisering. Men er det nu tilfældet?
For havde jeg (endnu) en god diskussion på Twitter med Thomas Bernt Henriksen om vi måske havde nået grænsen for produktivitetsstigninger:
@ThomasBerntH Jo, men måske vi har høstet de lavthængende frugter fx mht digitalisering. Og nogen serviceydelser består i decideret facetime
— Søren Have (@SorenHave) April 3, 2016
Dette kobler til følgende generelle overvejelser der er simret i mit hoved noget tid:
- Arbejdsdelingen mellem det offentlige og det private er typisk som følger:
- Det private laver produkter og ydelser der ikke bedst løses som et naturligt monopol.
- Det offentlige producerer som udgangspunkt ikke ting, men leverer ydelser. Nogen ydelser (pleje, sundhed og børnepasningen) kunne godt være private, men i Danmark er de nævnte typisk offentlige. Andre ydelser (lovgivning, politi og forsvar) er naturlige offentlige monopoler.
- Meget af den automatisering vi har set og forventer at se relaterer sig til produktion af varer (og visse standardardiserede service-ydelser som ikke kræver high-touch interaktion mellem mennesker)
- Som konsekvens heraf er potentialet for produktivitetsstigninger størst i den private sektor.
- Og derfor vil den offentlige sektors andel af den samlede produktion naturligt stige (ved uændret opgavefordeling).
Har jeg ret i dette ræsonnement? Hvis ikke, hvorfor da?
Mulige grunde til jeg tager fejl (tilføjes løbende):
- 21. aug 2016 kl 19.30: Den private sektor skaber nye job hurtigere end automatiseringen fjerner dem (men det tror jeg ikke på, jf div analyser)
- …