Danmark som grønt foregangsland er en myte – vi kan ikke engang leve op til Paris-aftalen

Indlæg bragt på Miljømonitor 28. august 2020

Excel-ark bag nedenstående graf kan hentes her: CO2 budget 2020-06-28

Opdatering 25 september 2020: Beregninger af transportudspil kan hentes her: CO2 budget 2020-09-24

Danmark bliver ofte rost i udlandet for at være et grønt foregangsland, men hvis alle gjorde som os, ville klimaet for alvor gå amok, skriver Søren Have i dette debatindlæg.

Igen og igen bliver Danmark rost af internationale medier og politikere for, hvordan vi går forrest i den grønne omstilling, og det på en måde så det ikke går ud over vores velstand.

’Grøn vækst’ kaldes det ofte og ledsages typisk af grafer, hvor man se, at vores BNP stiger, og vores CO₂-udledning falder. Så Danmark er et grønt foregangsland!

Det ville da også være skønt, hvis det var rigtigt. Men det er det desværre ikke.

Her følger tre vægtige grunde:

Vi udbytter andre lande

Vores – på papiret – faldende emissioner skyldes i høj grad, at vi har omlagt kulfyrede værker til at være fyret med biobrændsel fra udenlandske skove. Og det i et omfang, som blandt andet påpeget af Klimarådet, at hvis resten af verden gjorde det samme, så ville det ikke være bæredygtigt.

Det er særlig problematisk i og med, at meget af det importerede træ kommer fra lande som ikke selv har klimamål, som ville kunne gøre at de indregnede afskovningen i egne opgørelser og så skulle rette op på det.

Læg dertil tab af biodiversitet, som blandt andet nævnes af de 301 underskrivere af opråbet fra Estland – hvorfra Danmark aftager 50 procent af landets stigende træpilleeksport – som blev bragt for nyligt i disse spalter.

Samme udbytning sker med det danske landbrugs import af soja til brug for dyrefoder. Igen figurerer CO₂-aftrykket på cirka syv millioner tons ingen steder, men steder ude i verden lægges arealer om for at mætte den danske fødevareindustris behov.

Vores vækst er slet ikke så grøn

Som nævnt er grøn vækst, når BNP stiger, mens CO₂e falder. Men vores tal snyder. Mens vi – på grund af FN’s opgørelsesmetoder – ikke inkluderer emissionerne fra international luftfart og søfart, så indregner vi indtægterne derfra i vores BNP.

Danmarks Statistik gør loyalt opmærksom på det, men det er som om det ikke rigtig er noget, man vil erkende. Så lad mig skære det ud i pap, med brug af tallene fra Danmarks Statistik: Hvis vi indregner emissionerne fra international transport (ligesom vi gør med BNP), steg emissioner fra 83 millioner tons CO₂e i 1990, til 89 millioner tons CO₂e i 2018. Og det er endda uden at indregne en stigning i importen af biomasse svarende til 15 millioner tons CO₂e, hvoraf cirka halvdelen burde lægges oven i, jævnfør ovenstående.

Den reelle historie er altså, at vi samtidig med at have hævet BNP har øget emissionerne med 24 procent i forhold til 1990.

(Hvis du virkelig vil dykke ned i denne talmagi, kan jeg anbefale det sprit-nye speciale af Joachim Tilsted, ’Accounting for Accounting: Perspectives on the Notion of Green Growth’)

Vi er ikke på kurs til at overholde Paris-aftalen

I en af klimaministerens podcasts sagde ministeren, at vi med det vedtagne 70 procents-reduktionsmål vil overholde Paris-aftalen.

Men Paris-aftalen taler ikke om udledninger i 2030.

Den forpligter hvert enkelt land til at gøre nok for at bremse temperaturstigningen til to grader, men helst 1,5. Det kræver, at akkumulationen af CO₂ i atmosfæren stopper på et vist niveau. FN’s klimapanel, IPCC, har derfor per 1. januar 2018 udregnet et globalt resterende emissionsbudget, som Klimarådet har omsat til et forholdsmæssigt dansk emissionsbudget.

Som nedenstående figur viser, så svinder budgettet hastigt, mens reduktionskurverne ikke rigtig ændrer sig, på trods af al den grønne omtale. Som det ser ud lige nu er budgettet opbrugt allerede i 2028. Og det er altså ikke bare budgettet frem mod 2030, men budgettet for alle kommende generationer.

Det er således tydeligt, at hvis resten af verden kopierede vores ’grønne vækst’, ville CO₂e-udledningerne for alvor stige, i stedet for at falde.

I den forgangne uge kritiserede Greta Thunberg i et indlæg i The Guardian den uvidenhed, ligegyldighed og fornægtelse, der stadig er to år efter, at hun påbegyndte sine skolestrejker.

Måtte ovenstående bidrage til at såvel danske som udenlandske politikere og medier vågner op. Og helst i Danmark først.

For der er ikke noget jeg hellere vil, end at Danmark er et ægte grønt foregangsland. Derfor er det essentielt at regeringen komme i arbejdstøjet og gennemfører nok af de mange gode og helt konkrete forslag, der ligger lige for, i blandt andet Klimarådets rapporter og IDA’s ’Klimasvar’. For ellers er det bare et spørgsmål om tid, før udlandet også forstår ovenstående. Og det vil, ud over at være skidt for vores omdømme og for mulighederne for eksport af vores mange grønne ydelser, sætte den globale grønne omstilling tilbage.