I mange af de biler som kører på landets veje er kun førersædet optaget. Det er en skam, af mange grunde: Det øger trængslen, det øger støjen, det øger emissioner af både partikler og CO2. Og så en ofte overset grund: Den som sidder i bilen, går glip af en masse spændende samtaler.
Da jeg var barn, boede jeg på landet hvor busdækningen ikke var så god (selvom den var mange gange bedre end nu). Derfor blaffede jeg nogen gange, det sidste stykke hjem fra skole. Da jeg fik børn og fra tid til anden skulle køre dem på ferie i Jylland, tænkte jeg derfor, at det var oplagt at tage nogen med den anden vej, når bilen alligevel var tom.
Jeg oprettede derfor en profil på GoMore og udbød de overskydende sæder. For ikke at skulle bøvle for meget med det, satte jeg som regel prisen lavt (næsten for lavt, fik jeg faktisk at vide af nogen af de medkørende) og krævede til gengæld at folk bevægede sig til et opsamlingssted jeg alligevel kom forbi.
Alle de gange jeg har haft folk med, har det været en berigelse at tale med dem, om hvad vi hver især laver, hvor vi kommer fra og så videre. Nogen gange har der været interessesammenfald (som da jeg havde to andre fra transportbranchen med), men de fleste andre gange var vi mere forskellige. Og godt for det, for det er særligt de samtaler der udvider ens horisont.
En af de gange hvor ingen ’bed på’ via GoMore, var der faktisk også en traditionel blaffer ved vejen lige udenfor Viborg, som jeg så tog med. Han havde mistet sin pung og skulle til Svendborg. Da vi havde talt noget tid sammen, viste det sig, at han var nevø af en af mine gamle universitets-kolleger. Vi havde en rigtig hyggelig, samtalerig tur, og da jeg ikke havde det store for kørte jeg ham hjem til Svendborg.
En refleksion som andre også har gjort er at bilens rum giver en intimitet, der gør at samtalen kommer på gled mellem mennesker som ellers er helt fremmede for hinanden. Og nogen gange bliver samtalen dybere end samtaler med ens venner gennem mange år, fordi man sidder der så længe, og måske netop fordi man sandsynligvis ikke skal mødes igen. (Det forlyder endda fra mine GoMore-kontakter, at der er flere eksempler på at folk er blevet kærester via lift…)
Så spænd sikkerhedsselen og inviter en fremmed med på tur gennem landet. Det er både bæredygtigt og lærerigt.
(Indlæg oprindeligt bragt i mediet Altivisten, 27. februar 2017)