Samfundsøkonomisk vurdering er fint, men ikke nok

Læsere af denne blog vil vide at jeg går ind for strategisk transportplanlægning. Dvs. tage stilling til hvad det er transportsystemet skal gøre for samfundet. Og så derefter tage stilling til hvordan vi bedst løser det.

Dette betyder også at jeg naturligt var lidt skeptisk da jeg så den lidt jubel-optimistiske overskrift at Danmark havde tjent 379 mia. kr. på Storebæltsforbindelsen:

Nu har jeg så fået kigget rapporten lidt igennem. Og selvom jeg synes der mangler følsomhedsanalyser på de 42 mia. kr. som øget arbejdsudbud skulle kunne give, så ser det sobert ud. Så ja, under den præmis at mere transport er godt, så har broen efter alt at dømme været en rigtig god investering.

Men hvis man ser strategisk på det, kan der tages andre aspekter ind også, f.eks. lokalisering: Broen har utvivlsom ændret på pendlere og virksomheders transportmønstre. Flere pendler fra hjemmet på Fyn til arbejde på Sjælland og Carlsberg har f.eks. kunnet lukke sit bryggeri i Valby. Var det også målet? Jeg ved det ikke.

Men jeg ved at broen har bidraget til at binde landet sammen og muliggøre grønnere transport. Og det er et mål jeg kan støtte. Og så er samfundsøkonomien sådan set sekundær.

PS. Jeg ser i dag at Fyens Stifttidende plæderer for helt at droppe bro-afgiften. Jeg er ikke sikker på det er en ubetinget god ide. I hvert tilfælde ikke for togtransporten. (Men tror heller ikke de får held med forehavendet.)

Opdatering 30. september 2014: Ser nu at Transportministeren (eller dennes embedsmænd) også har reflekteret over hvor meget vi kan trække ud af samfundsøkonomiske analyser. Måske var det derfor han så hurtigt kommenterede:

 


 

Udgivet i Bæredygtig transport, Politik | Kommentarer lukket til Samfundsøkonomisk vurdering er fint, men ikke nok

Hvad sker der med beskatningen af elbiler efter 2015

Som jeg tidligere har beskrevet udløber særlovgivningen vedrørende registreringsafgift for elbiler i 2015 og der arbejdes fra branchens side på dels forlængelse, dels en ændring for at rette op på at for de små elbiler batter afgiftsfritagelsen ikke noget (så de kan ikke konkurrere med små benzinbiler).

Nogen taler for at sænke den rabat som mikro-biler får på registreringsafgiften. FDM foreslår i stedet at reducere momsen på de små elbiler. Problemet kan så være hvordan man skiller små fra store (så Teslaer ikke bliver endnu billigere – det er nok ikke politisk tilrådeligt…):

Men det som egentlig fik mig til tastaturet er følgende tanke: Hvad nu hvis reglerne bare får lov til at løbe ud? Hvordan vil elbiler så blive beskattet? BMW’en med range extender er jo næsten afgiftsfri gennem de ‘normale’ regler. Og uden range extender burde den, rent logisk ud fra rationalet i reglerne, være endnu billigere afgiftsmæssigt. Spørgsmålet er om reglerne (som afhænger af km/l) så at sige kan håndtere at dividere med nul?

Update 7. august 2014 kl 14: Det kan reglerne ikke, lyder det fra Dansk Elbil Alliance:

Det er da totalt gak. Og ja, vi kan så, som Dansk Elbil Alliance foreslår, sætte små motorer i elbiler. Goddag mand. Økseskaft.

Update 12. november 2014: Nu forlyder det at der ikke vil ske forlængelse. Så noget andet må ske, jf. ovenstående, og fint opsummeret i elbilalliancens geniale grafik:.  

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | 2 kommentarer

Far, jeg troede vi var rige i Danmark?

Dagens nyheder om kommunalt svigt af udsatte børn og tidlig hjemsendelse af førstegangsfødende minder mig om en snak jeg havde med vores ældste datter for noget tid siden.

4. årgang på Bülowsvejs Skole skulle på lejrtur oppe på Sjællands Odde, og i modsætning til tidligere år skulle de tage offentlig transport, da bussen var sparet væk i år. Og, da det er en folkeskole, måtte forældre ikke betale for en bus. I og for sig er det da også være fint at lære børnene at tage offentlig transport, men lige i den konkrete situation ville det nærmere være til skræk og advarsel, da sporarbejde gjorde turen utrolig bøvlet. Men kollektiv transport blev det (med den modifikation at nogle venlige forældre kørte separat i bil med oppakningen). Og det gik 2 x 6 timer så med (ud af turens 3 dage). Vi undlod selvfølgelig at problematisere dette, og heldigvis blev det alligevel en god tur.

Min datter og jeg talte efterfølgende om hvordan jeg i 7. klasse havde været på lejrskole en uge på Bornholm (fra Djursland, via København, med Tivoli-besøg), hvortil min datter spurgte: “Men Far, jeg troede vi var rigere nu end i gamle dage?”

Det troede jeg egentlig også. Og det er vi jo også. Men åbenbart prioriterer vi anderledes. Et svært budskab at aflevere. Og det er i dag ikke blevet nemmere.

Udgivet i Politik | Kommentarer lukket til Far, jeg troede vi var rige i Danmark?

Er der en moralfilosof til stede?

Forestil dig at du er ombord på Titanic. Du har mødt nogle is-eksperter som forgæves har forsøgt at få kaptajnen til at enten sætte farten ned eller lægge kursen om.

Du forsøger i restauranten at forklare folk at det er på vej til at gå helt galt, men folk enten ignorerer dig eller tysser på dig – nu går det lige så godt, så skal du ikke komme og ødelægge den gode stemning.

Hvor længe prøver du fortsat på at få folk til at forstå alvoren, og derved hjælpe med at få kaptajnen i tale? Hvornår begynder du i stedet at sikre dig forsyninger, værdier og de bedste pladser i bådene?

Jeg er ikke filosof, så jeg ved ikke om dette er et moralsk eller etisk dilemma. Men et dilemma er det i hvert tilfælde.

Og selvom tidsaspekterne ikke er helt sammenlignelige, er det på en måde sådan jeg nogen gange har det med mit engagement i grøn omstilling (herunder afbødning af klimaforandring): Hvor længe skal jeg forsøge at gøre mit til at kursen rettes op? Hvornår skal jeg i stedet hellere bare sørge for at sikre mine allernærmeste? Hvad er det rigtige svar?

Gad vide om jeg er den eneste der tænker sådan? Er der en moralfilosof til stede?

Udgivet i Politik, Stort og småt | Kommentarer lukket til Er der en moralfilosof til stede?

Sådan kan el- og hybridbiler afgiftfritages

Opdatering 12. november 2014: Noget skal i hvert tilfælde ske – ellers ender elbiler med at være dyrere end helt tilsvarende benzinbiler, da de eksisterende skatteregler som giver skatte-rabat til brændstoføkonomiske biler slet ikke kan håndtere biler uden forbrændingsmotor.

Oprindeligt indlæg:

Der har den seneste måneds tid været en del skriveri om omlægning af registreringsafgiften på biler. Hver gang kommer standardsvaret fra regeringen at “joe, det overvejes da, i og med det jo også er en del af regeringsgrundlaget”.

Vi er dog på vej ind i et valgår, så det er usandsynligt at der vil ske det store på den front. Og det kunne vel også være OK – vi ved jo alle hvad vilkårene er – hvis ikke det var for elbilernes beskatning.

Den nuværende registreringsafgiftsfritagelse af elbiler gælder kun til og med 2015. Diverse aktører i branchen er derfor (med rette) bekymret for om der kan komme en opbremsning i det nu ellers stigende salg af elbiler. Producenterne planlægger jo også flere år forud hvor mange biler der skal produceres, og hvilke lande der skal have dem.

Det kan dog nok være politisk svært bare at forlænge afgiftsfritagelsen, da mange af de solgte biler er Teslas Model S. En luksus-klasse bil til, relativt set, få penge. Det falder nogen for brystet at de som køber en Model S slipper så billigt. At de måske ikke ville have købt den, om fuldt beskattet, er en anden sag.

Så hvad så?

Jeg foreslår følgende løsning:

  1. Gør registreringsafgiftsfritagelsen af elbiler permanent, og udvid den til at inkludere plug-in hybrid biler (dvs elbiler med range extender som f.eks. BMW’s i3 REX)
  2. Fjern også momsen, så de små elbiler kommer prismæssigt tættere på de tilsvarende benzinbiler [Opdatering 12. december 2014: Skatteministeriet oplyser på konkret forespørgsel at det på grund af EU-regler ikke er muligt at fritage el-/hybridbiler helt/delvist for moms.]
  3. Benyt lejligheden til at komme i gang med kørselsafgifter (som foreslået her); i første omgang tids-uafhængige og i een stor landsdækkende zone – dette er teknisk muligt her og nu (jf. f.eks. dette tiltag i Oregon [Opdatering 30. juni 2015: Dette system går nu live i morgen d. 1. juli 2015])
  4. Km-afgiften skal så afhænge af miljøklassen af bilen – dvs dels hvor langt den kører pr kJ, dels hvor mange emissioner den har pr km. Herved bliver elbiler billigere end hybrider og små billigere end store (alt andet lige).
    Grundniveauet af taksterne kan f.eks. sættes så 10.000 km årlig kørsel x 3 år giver indtægter svarende til nuværende moms-indtægter fra samme bilmodel.
  5. [Opdatering 30. juni 2015: For at kompensere for at afgiften initielt vil være den samme i København og i Jylland (hvor man typisk skal køre længere) kan der indføres et stedafhængigt fradrag (som eksempelvis kunne følge de kommunegrænser der i forvejen er for forhøjet befordringsfradrag). 
Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | Kommentarer lukket til Sådan kan el- og hybridbiler afgiftfritages

Gør det nemt at blive og være elbilist

Projektet ‘Test-en-elbil’ holdt i mandags afslutningskonference ved Trafikstyrelsen. Folkene bag (dvs. Clever) havde bedt mig holde et oplæg om hvordan elbilen implementeres i samfundet.

Jeg tog udgangspunkt dels i PA’s ramme for forandringsledelse, dels i egne erfaringer – dermed også krydret lidt med praktiske tips. Min hovedpointe var at i og med vi ikke kan forvente yderligere lovgivningsmæssig ‘tvang’, så skal der arbejdes med de positive sider. En vigtig del heraf er at gøre det nemt. Både at blive elbilist og at være det.

Før du læser hele præsentationen, så tænk lidt over denne (facit er på side 8):

Find 3 fejl

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | Kommentarer lukket til Gør det nemt at blive og være elbilist

Plugging the EV into the streetlights

Great when things come together:

  • I have since long been frustrated about the poor options for charging our EV over night (and recently wrote this Danish blog-post about it – main take away: we have in Frederiksberg only 6 (six!) EV plugs for a city with over 23.000 cars)
  • At the ITS Denmark annual meeting I heard Citelum briefly mention that the new light posts they are setting up in Copenhagen in principle could become EV charging posts (based on the Telewatt project, I guess)
  • And now, this evening I read in the local news paper that Frederiksberg Municipality should renew the street lights:

Lygtepæle

Well, well, well! Of course not all streets are suitable for this (e.g. if there is sidewalk/bike path in between), but surely some will qualify. Go do, Frederiksberg.

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | Kommentarer lukket til Plugging the EV into the streetlights

Tænk hvis journalister kunne noget statistik

I dag er der blevet skrevet en del om resultaterne af et studie (projekt ‘Cykeljakken‘) vedrørende sammenhængen mellem cyklisters brug af pang-farvet tøj og deres uheldsfrekvens. Udover at jeg er træt af markedsføring af denne form for symptombehandling – “bilisterne ser sig ikke for, så lad os tvinge cyklisterne til alle at ligne MAMIL (middle-aged men in lycra)”, så ville jeg ønske journalisterne ville læse mere på lektien end bare afskrive en pressemeddelelse.

Studiet skriver selv at: “Eftersom deltagerne er frivillige, kan det ikke forventes, at de er repræsentative for danske cyklister, der cykler mere end tre gange om ugen og er over 18 år – hverken i holdninger eller adfærd.”

Nemlig, det er helt tydeligt at hverken testgruppe eller kontrolgruppe er repræsentative for den samlede bestand af cykler i Danmark, da de 2 x ca 4000 deltagere:

  • Er over 18
  • Cykler mindst 3 gange om ugen i sommerhalvåret
  • Har tilmeldt sig af egen drift
  • Er villige til at være med i et forsøg hvor de skal oplyse CPR-nr
  • Er villige til at afsætte tid til en masse rapportering
  • Kan acceptere at cykle i pang-farvet tøj
  • Bruger Facebook

Når man fra denne gruppe får følgende resultat: “I det store spørgeskema spurgte vi deltagerne, om de tror på, at en pangfarvet cykeljakke/vest generelt kan øge sikkerheden i trafikken. Det mente langt over 90 %”, så er det signal om stor risiko for confirmation bias. Hvilket der faktisk også er konstateret: “deltagerne tror på effekten af tiltaget, og det præger deres rapportering – og har aktuelt resulteret i en underrapportering af uheld fra deltagerne i testgruppen.”

Så spørgsmålene en journalist burde have stillet forskerne var:

  • Hvad med alle de andre cyklister?
  • Er det sikkert at det er vesten der gør det, eller er det den generelt øgede bevidsthed som øger folks opmærksomhed?
  • Har I påvist at der er en kausal sammenhæng, og ikke kun korrelation?
  • Har I overvejet om evt. krav/socialt pres om køre i pang-farvet tøj dels kan gøre cykling mere bøvlet og få det til at fremstå mere farligt (end så meget andet) og dermed få nogen til at droppe cyklen (til skade for folkesundheden)?

Sådan. Nu kan jeg få vejret igen.

Udgivet i Bæredygtig transport | 6 kommentarer

Er Frederiksberg Kommune kun grøn på overfladen?

I Frederiksberg-bladet d. 29. april 2014 spørger Lone Loklindt: “Har du gode ideer til renere luft i byen?”. Lone nævner selv miljøzoner, begrænsning af brændeovne, og fremme af elbiler/kollektiv transport som muligheder.

Samtidig har Lone spurgt om ikke jeg kunne tænke mig at være gæsteskribent (med egne meninger!) på hendes blog. Hun er jo både grøn og fra Frederiksberg, så det gør jeg da gerne.

Første indlæg kom til at handle om hvordan jeg oplever Frederiksberg (og København) kommer med modstridende meldinger når man både siger der skal være plads til biler og at transporten skal være grøn. Med andre ord: Er Frederiksberg Kommune kun grøn på overfladen?

Udgivet i Bæredygtig transport, Frederiksberg, Politik | Kommentarer lukket til Er Frederiksberg Kommune kun grøn på overfladen?

Hænger BNP og trafik uløseligt sammen?

Som opvarmning til regeringens vækstpakke dryssede der forleden dag en baggrundsrapport ud med titlen: “BNP og trafikvækst – Centrale Udviklingstendenser“. Interessant nok skriver Transportministeriet på den tilhørende web-side ret klart at:

Baggrundsrapporten viser, at der på det overordnede plan eksisterer en klar sammenhæng mellem udviklingen i BNP og trafik- og transportarbejdet, men at sammenhængen ikke altid er lige stor, når specifikke dele af trafikken betragtes. Rapporten understreger i samme ombæring vigtigheden af, at der er forskel på sammenhæng og årsagssammenhæng i analysen. Således betyder en tæt historisk sammenhæng ikke nødvendigvis, at der eksisterer en årsagssammenhæng fra BNP til mængden af transport. Der er i stedet grund til at tro, at begge variable påvirker hinanden, således at BNP påvirker væksten i trafikken, men at en øget trafik samtidig også betyder noget for væksten i BNP.

Det vil altså sige: BNP-vækst og trafik-vækst korrelerer (bemærk: der menes i rapporten implicit motor-trafik; ikke cykel/gang). Men kausaliteten er ikke påvist. Rapporten skriver også: “Det er derfor ikke forklaringsmodeller, der er fundet, men i stedet en række indikatorer på sammenhænge.”

Den fremherskende antagelse er dog at øget trafik-arbejde muliggør øget aktivitet i samfundet, som kan ses som BNP-vækst. Så opgaven er at muliggøre øget trafik. Ofte med mere asfalt.

Men lad os lige lave et sanity check:

  • Rapporten siger at BNP og trafikken i runde tal følger hinanden (jf. rapportens tabel 2.1) – så X% BNP-vækst giver/kræver en tilsvarende vækst på X% i trafik-arbejdet
  • Uanset om vi så løser alle trængselsproblemer, så er der hastighedsgrænser, så trafik tager tid
  • Hvis trafikvæksten (og BNP-væksten) skal overstige befolkningstilvæksten (på ca. 0,2% de næste mange år) så kan det ske
    – Ved at flere omlægger deres nuværende ikke-motoriseret transport til at være motoriseret (fremherskende økonomiske antagelse – som jeg ikke tror så meget på for fx Frederiksberg – er at hvis bare folk bliver rige nok, så køber de bil)
    – Og/eller ved at folk øger deres individuelle trafikarbejde (og dermed øger tiden forbrugt på transport)
  • Men begge disse har en øvre grænse: På et tidspunkt er bilbehovet opfyldt. Og på et tidspunkt nås smertegrænsen for hvor meget af ens 24 timer man dagligt vil bruge på transport (f.eks. 2 x 1 timer til arbejdspendling + 1 time til fritid/indkøb)
  • Når disse grænser nås, så flader trafik-væksten ud til at følge befolkningsvæksten.

Så hvis BNP-væksten skal overstige 0,2% pr år, så skal vi altså have afkoblet BNP fra persontrafikken. F.eks. gennem lokalisering så man kan cykle. Eller med digitale motorveje, så man kan vekselvirke helt uden transport.

Update 12. december 2014: Det er blevet nævnt for mig at selvkørende biler vil kunne ændre på regnestykket, i og med tiden i bilen bliver ‘ens egen’ (eller arbejdsgiverens). Det kan der være noget om, men så kommer vi ind i en diskussion af hvad vi vil med selvkørende biler: Mere trafik eller frigøre areal.

Udgivet i Bæredygtig transport, Politik | Kommentarer lukket til Hænger BNP og trafik uløseligt sammen?