Jeg føler jeg er en morder

Vi var kommet ca. 500 m. hjemmefra da vores 11-årige datter klagede over at vi skulle køre i ose-bil til Viborg/Djursland. Jeg havde håbet vi kunne have taget færgen og quick-ladet i Århus, men endnu ikke:

 

“Jeg synes bilen er farlig”, konstaterede hun. “Hvordan farlig?”, spurgte den yngste på 6½. “Lidt som en cigaret”, sagde jeg. Svaret kom hurtigt: “Jeg føler jeg er en morder, når vi sådan oser folk i hovedet.”

Det kunne jeg jo svært sige noget i mod (selvom jeg dog tænkte ved mig selv at nu kunne jeg vist godt skrue ned for indoktrineringen), men sagde at der var  ikke noget at gøre ved det – laderne var simpelthen ikke klar.

“Hvorfor tog vi så ikke toget?”, sagde den ældste, hvortil jeg indrømmede at jeg havde været sent ude, og at jeg gerne ville have fleksibel afgang.

Vi blev så enige om at jeg skulle skrive til dem som sætter ladere op, og fortælle at de må skynde sig. Den yngste mente at det ville de nok både blive glade for og sure over: Glade for at nogen vil bruge dem. Og sure over vi rykker dem. Jeg håber mest det første.

Update 22 april 2014: Skrev til Clever, med link til dette indlæg. Og de svarede straks tilbage at Combo2-hurtigladeren i Århus kommer op i løbet af maj. Det var rart. Så kan freden sænke sig over den lille familie igen.

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | Kommentarer lukket til Jeg føler jeg er en morder

Udmeldelse af Konservative

Troede jeg havde skrevet det tidligere, men bedre sent end aldrig: I april 2013 meldte jeg mig ud af Konservative, efter 12 års medlemsskab:

Det er med stor beklagelse at jeg hermed opsiger mit medlemsskab af Det Konservative Folkeparti.

Da jeg meldte mig ind havde partiet en klar grøn profil, som siden er om ikke forladt så dog kraftigt nedtonet. Jeg er meget optaget af at vi ikke smider miljøregningen i børneværelset. Og ser ingen modsætning mellem miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Jeg oplever ikke at Konservative repræsenterer denne holdning.

Partiet er også fortaler for det nye forslag til offentligthedslov, hvilket jeg absolut ikke er. Jeg mener tværtimod vi skal lade os inspirere af Sverige og Norge desangående.

Og senest er nedsættelsen af sodavandsafgifterne udlagt som en stor sejr. Jeg mener det er symbolpolitik som (måske) hjælper grænselandet men til gengæld forringer hele landets folkesundhed – betalt med SU.

For en god ordens skyld skal det bemærkes at jeg ikke har noget at udsætte på den lokalt førte politik på Frederiksberg.

Udgivet i Politik | Kommentarer lukket til Udmeldelse af Konservative

Fik den lavere sodavandsafgift forbruget til at stige med 2 liter per dansker?

Sidste år blev sodavandsafgiften fjernet for at dæmpe grænsehandelen. Flere, inkl. jeg selv, var imod dette da forventningen var at det ville øge forbruget generelt, med dårligere sundhed til følge.

I dag kører der så en historie i båndsløjfe om at der er sket et markant dyk i grænsehandlen med øl og sodavand i 2013 (fald på 5,2% for sodavand), og at dette tilskrives den nedsatte afgift:

Salget af sodavand i Danmark gik frem med 4 pct., viser tal fra Bryggeriforeningen.

»Vi tror på, at en ganske stor del af fremgangen af salget i Danmark skyldes afgiftsændringerne. Fremgangen i ølsalget kommer efter 10-15 år med konstant tilbagegang, så det er ikke kun, fordi sommeren var god, at udviklingen er vendt,« siger direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen.

Artiklen refererer til en rapport fra Deloitte, men jeg har ikke kunne grave den frem. Men følgende tal findes:

  • Salget af sodavand i danske butikker udgør ca. 400 mio. liter.
  • Med den reviderede målemetode opgjorde Deloitte i 2012 at salget af sodavand til danskere i udenlandske butikker totalt udgjorde 115 mio. liter.

Nu ganger vi så procenterne på for at få konsekvensen af afgiftsændringen:

  • 4% øget salg i danmark = 16 mio. liter
  • 5,2% mindsket grænsehandel = 6 mio. liter
  • Dvs et øget forbrug på netto 10 mio. liter = 2 liter pr dansker.

Så hvis ellers journalister kunne lidt regning kunne overskriften have været: Reduktion af sodavandsafgiften øgede forbruget med 2 liter per dansker (og ‘indflagede’ i øvrigt kun godt 1 liter pr dansker)

(Og til argumentet “du ved ikke om det var afgiftsændringen som fik forbruget til at stige” vil jeg bare sige at jeg ved det med samme sikkerhed som når faldet i grænsehandel tilskrives afgiftsændringen.)

Update: Ser nu at Konservative med disse tal argumenterer for yderligere afgiftsnedsættelser. Suk. Godt jeg meldte mig ud.

Reminder til mig selv: Næste år så skal der være ‘indflaget’ 60 mio. liter, har Skatteministeriet angiveligt forudsagt. Det svarer til et fald på 60/115 = 52%. Altså 10 gange så meget som fra 2012 til 2013. Det glæder jeg til at se…

Udgivet i Politik | 5 kommentarer

The return of the stagecoach?

Our transport system is currently rather strictly divided in a system for freight transport (rail, trucks, vans, etc) and a system for person transport (cars, public transport, bikes, etc). Only rarely do the two mix, e.g. with a bit of air freight on passenger planes or with taxis doing an occasional courier job.

It was not always like this. 150 years ago the stagecoaches carried both parcels, mail and people. And over the last couple of years I have picked up quite a bit of examples  of new freight services showing that the line between the two systems is getting more blurred:

There are probably many more examples our there, but it is interesting to see that many of the examples are sharing economy /peer-2peer ventures  (and there is consequently some overlap with Jonathan Wichmann’s excellent list of interesting start-ups in the logistics business). Using a P2P approach usually means that the business can adopt a scalable, low-asset business model, with also few employee obligations as they are merely aggregators and an exchange for freelancer capacity and demand.

I like to optimise the use of our limited capacity and am eager to improve the quality of transport services through a closer integration of transport modes. This is good for the economy and the environment. So I think the development we are witnessing is really exciting. Yet also challenging, as the integration task grows considerably: A couple of years ago I argued that person transport need an aggregator similar to the role freight forwarders are filling in freight transport (Danish). Now it seems those roles would be one and the same.

So, in a sense, we maybe are getting the stagecoach back. At least for the last mile.

Udgivet i Bæredygtig transport, Deleøkonomi | Kommentarer lukket til The return of the stagecoach?

Transport i helikopterhøjde

Der sker rigtig meget transportmæssigt i Danmark. Tag bare den kommende Metro City-ring, Fehmern-forbindelsen og Togfonden. Afrapporteringen af de strategiske analyser viser fint hvordan Det Grønne Transportforlig fra 2009 er udmøntet (på nær at kørselsafgifter slet ikke nævnes, selvom det var del af forliget), men jeg synes vi mangler at hæve os lidt op i helikopterhøjde og se overordnet set på transportsystemet:

  • Hvad skal det gøre for os?
  • Hvilke målsætninger/designkriterier bør vi arbejde efter?
  • Hvordan tager vi bedst hensyn til regionale forskelle?

Det holdt jeg i mandags et indlæg om på TØF’s konference over temaet ‘Togfond er godt – mobilitet er bedre’: “Hvordan får vi en ny, samlet Transport-strategi for Danmark?“.

En af mine pointer som det måske er svært at se fra slides er at jeg ofte oplever at diverse interesseorganisationer/aktører fremfører meget markerede budskaber, for netop at retfærdiggøre egen eksistens:

  • Cyklistforbundet: “Flere skal cykle på arbejde, så vi skal have flere super-cykelstier”
  • FDM: “Bilen er vigtig, og det bliver den ved med at være – af hensyn til mobiliteten i samfundet skal vi have bedre infrastruktur”
  • Movia m.fl.: “Vi skal have en bus-strategi så der kommer flere over i busserne”

Disse udsagn har varierende grad af sandhed alt efter hvor man er i landet, og i sit liv. Det er derfor vigtigt at vi alle forsøger både at se i sammenhæng, men også anerkender at der er forskellige løsninger til forskellige situationer. F.eks. cykel og metro i København. Og (hybrid-)elbiler i Jylland. Og gør os umage for at kommunikere at transport er en palette af muligheder. Vi skal bare sikre at de alle er bæredygtige og i overensstemmelse med vores ønsker til landets fremtidige indretning.

[Efter foredraget var der en venlig tilhører som gjorde mig opmærksom på at Naturstyrelsen udarbejder landsplanredegørelser som bl.a. har til formål at lægge den efterspurgte strategi.
Nu har jeg skimmet den seneste redegørelse – Landsplanredegørelse 2013 – igennem, og må tilstå det mere har karakter af en sammenskrivning af diverse ressortministeriers allerede tagne beslutninger. Så jeg mener ikke det kvalificerer som en national transportstrategi.]

 

Udgivet i Bæredygtig transport, Politik | Kommentarer lukket til Transport i helikopterhøjde

Hvornår er kørselsafgifter nøjagtige nok?

Et ofte fremført argument mod roadpricing er at “teknologien er ikke klar“. Altså at den ikke nøjagtigt nok kan skelne mellem forskellige veje/områder, og dermed ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan beregne den korrekte afgift. Og da kørselsafgifter lovteknisk er en skat i Danmark, så ville det selvfølgelig være et problem hvis man blev beskattet efter een rute, når man faktisk havde kørt en anden.

Jeg tror et storskalaforsøg ville bekræfte at nøjagtigheden faktisk er god nok. Men måske behøver det slet ikke være så nøjagtigt? Måske skal det bare være lige så nøjagtigt som bolig-beskatningen? Her er man på vej til at operere med skatter udregnet ud fra sandsynlighedsbetragtninger:

Man kan for eksempel forestille sig, at det til den enkelte boligejer oplyses, at den fastsatte værdi for ejendommen med meget høj sandsynlighed er i intervallet 2,8 millioner kroner til 3,2 millioner kroner, og at skatten vil blive beregnet af en skatteværdi på tre millioner kroner.

Så måske kunne man også forestille sig kørselsafgifter beregnet ud fra sandsynlighedsbetragninger og med tilsvarende usikkerhedsintervaller? I så fald er teknologien i hvert tilfælde klar.

Udgivet i Bæredygtig transport, Politik | 1 kommentar

Behov for helhedsorienteret parkeringsstrategi

Affødt af problemer med udenbys parkering står Frederiksberg Kommune for at skulle opdatere parkeringsstrategi, og har efterspurgt høringssvar.

Jeg har jo tidligere skrevet om hvordan jeg mener at gadeparkering er prissat alt for billigt. Og om behovet for elbil-parkeringspladser i Frederiksberg.

Så jeg slipper vist ikke uden om at indsende høringssvar… . Det er gengivet nedenfor.

Til:
Vej- og Parkafdelingen, Rådhuset, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg,  bedreparkering@frederiksberg.dk

Høringssvar vedrørende Frederiksberg Kommunes parkeringsstrategi.

Det glæder mig at Frederiksberg Kommune har fundet anledning til at formulere ny parkeringsstrategi, delvist affødt af problemet med københavnere som – grundet højere takster i Københavns Kommune – parkerer i Frederiksberg Kommune. Jeg bor selv i Øst og har flere gange oplevet problemer med at finde parkering når jeg kommer sent hjem om aftenen.

I det følgende vil jeg give kommunen en række forslag til den fremtidige parkeringsstrategi. De fleste er af generel karakter, men et par enkelte til sidst går direkte på min egen specielle situation som ejer af elbil.

Generelt

Først og fremmest foreslår jeg at  kommunen formulerer en egentlig strategi for parkering. Dvs. gennemgår og dokumenterer følgende:

  • Hvorfor er parkering er vigtigt på Frederiksberg? Hvilke behov er det parkeringsarealer skal løse?
    • Er det eksempelvis for beboerne?
    • For erhverv/institutioner?
    • For indpendlende/besøgende?
    • …?
  • Hvilke rammer og muligheder findes der?
    • Hvor meget af Frederiksbergs sparsomme areal vil vi højst bruge på bil-parkering? Hvor meget på (lad)cykel-parkering?
    • Hvor kan vi grave P-pladser ned? Og hvad koster det?
    • Hvor kunne delebiler evt. løse borgernes behov?
    • Hvor kan vi lave aftaler med virksomheder (som det fx er gjort med KVL) om fælles parkering?
  • Hvor vil vi hen?
    • Hvordan skal Frederiksberg se ud parkeringsmæssigt om 10 år?
    • Er der forskelle i tilgang afhængigt af kommunens geografi?
  • Hvordan styrer vi derhen?
    • Hvordan prissætter vi parkering?
    • Hvilke principper skal forvaltningen følge vedrørende oprettelse/nedlæggelse af parkeringspladser, delebilspladser, …?
    • Hvilke måltal skal der følges op på (antal gade/kælder/…-pladser, ‘belægnings’-procenter, …)

Prissætning

1. Gratis parkering om natten skal ikke længere være muligt, med mindre licens haves.

2. Prisen på beboerlicenser skal sættes op: Jeg har på min blog (blog.sorenhave.dk) tidligere argumenteret for at beboer-gadeparkering er prissat alt for lavt:

  • Hvis man sammenligner med værdien af en kvadrat-meter på Frederiksberg burde en P-licens til en bil (som optager ca. 10m2) koste ca. 1.500 kr om året: 10 m2 x bebyggelsesprocent på 120 x 25.000 kr/m2 x 5% årlig forrentning = 1.500.
  • Beløb i samme størrelsesorden fås hvis en husejer med parkering på grunden udregner den del af grundskylden som man på en måde betaler for bilens parkeringsplads.

Der vil derudover være en række fordele ved at øge prisen på beboerlicenser til dette niveau:

  1. Prisen kommer op på niveau med Københavns Kommunes satser, så problemerne med deres brug af parkering på Frederiksberg mindskes
  2. Forskelsbehandlingen af borgere som parkerer på gaden og borgere som parkerer på egen grund ophører
  3. Mere generelt, så prissættes gadeareal til den reelle værdi, og der kan således uden den offentligt subsidierede gadeparkering bedre opstå et privat marked for udlejning af garager o.l.
  4. Mange kunne sikkert få løst deres  transportbehov med cykel og delebil – den øgede P-licens kan være det lille skub der peger folk i denne retning.

Specifikt vedrørende elbiler

Selvom der kommer flere og flere elbilejere (så vigtigheden af at lade om natten af energimæssige grunde bliver vigtigere og vigtigere) er følgende forslag primært drevet af konkrete personlige behov:

  1. På grund af at Better Place og Frederiksberg Kommune ikke kunne blive enige om farven på ladestandere er det pt. kun Clever som har opsat standere på Frederiksberg. Dette har som konsekvens at dækningen er meget ringe, specielt i Frederiksberg Øst hvor jeg bor. Vi kan som regel lade på min kærestes arbejde, men de gange vi har skullet lade hjemme har vi måttet gøre det på Nørre Søgade. Dvs. i Københavns Kommune hvor vores parkeringslicens ikke gælder.
    Forslag: Tilbyd Clever / E.On mulighed for at oprette elbil-parkeringspladser med ladestandere på en eller flere af følgende lokationer: Biblioteket Danasvej, Forum, Ungdomsmodtagelsen på Thorvaldsensvej, Skolen på Bulowsvej, KVL’s område.
  2. Mere generelt forslag: Beskriv i parkeringsstrategien retningslinier / proces for hvordan man som borger får udvirket at der i ens nærområde gives mulighed for at en udbyder kan få tildelt pladser hvor der kan opstilles ladestandere (For en god ordens skyld: Jeg forventer ikke at kunne få en P-plads reserveret til vores bil. Bare generelt til elbiler under opladning, som f.eks. ved brandstationen.)
  3. Forslag til parkeringsvedtægterne: Giv P-vagter ret til at udskrive bøder til ikke-elbiler parkeret på parkeringspladser reserveret til elbil-opladning.
Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler, Frederiksberg, Politik | Kommentarer lukket til Behov for helhedsorienteret parkeringsstrategi

Gennembrud for elbilerne!

Jeg er ved flere lejligheder blevet spurgt “hvorfor sælges der ikke flere elbiler?”
Det korte svar er at det er der – eller rettere, har der været – to grunde til:

Teslas Model S var den første som løste begge udfordringer: Som limousine var den billig (relativt til tilsvarende BMW eller Audi), og den har rækkevidde til at køre på tværs af landet (300-500 km).

Men den er relativt dyr, så flere har talt for at afgifterne skulle lempes for især plug-in hybridbiler. Altså elbiler til opladning, men med en ‘reservemotor’ på benzin (en såkaldt ‘range extender’). Med en sådan løsning kunne rækkevidden øges. Problemet har været at skattemæssigt er sådanne elbiler blevet behandlet som almindelige benzinbiler. Dette har gjort Opel Amperaen (som er af denne type) alt for dyr, og det har afholdt andre bilfabrikanter fra at bringe elbiler med range extender til det danske marked.

Men før jul bredte der sig rygter om at BMW ville prøve at presse de danske afgiftsregler maksimalt:

  • Reglerne giver en rabat på registreringsafgift for hver km, en benzinbil kører over 16 km pr. liter
  • BMW i3’en med range extender kører efter officiel EU-norm 166,7 km/l.
  • Ergo burde der gives en rabat svarende til næsten afgiftsfritagelse (som for ‘rene’ elbiler).

Det har angiveligt voldt problemer at få SKAT med på denne tolkning, men det skulle nu være på plads, så BMW vil dels tage modellen til Danmark, dels kunne prissætte den til kun ca. 335.000 kr.

Dette er fantastisk. Dels fordi det på den korte bane gør elbilen til et attraktivt alternativ for flere. Dels fordi det kan give andre bilproducenter blod på tanden i forhold til at bringe tilsvarende modeller til Danmark, f.eks. en variant af den kommende e-Golf som allerede storsælger i Norge. (Og jeg håber da også Opel Ampera får tilsvarende lempelse, også med tilbagevirkende kraft for de allerede solgte biler.)

En sidste politisk krølle: Med denne tolkning kan Skatteministeriet reelt sige at punktet i regeringsgrundlaget om afgiftslempelse for hybridbiler er klaret. Smart!

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | Kommentarer lukket til Gennembrud for elbilerne!

Hvem kan jeg stemme på?

Til næste folketingsvalg vil jeg give min stemme til en af de kandidater som kan svare ja til følgende spørgsmål:

  1. Stemte du nej til offentlighedsloven? Eller, hvis du ikke var medlem, udtrykte du din modstand mod den?
  2. Går du ind for bæredygtighed, både socialt, miljø/klimamæssigt og økonomisk?
  3. Kan der ske fremskridt på ovennævnte områder uden at BNP nødvendigvis stiger?
  4. Er det relevant for politikere at gøre sig etiske/moralske overvejelser i forbindelse med beslutninger?
  5. Er du enig i at det er bedst at beskatte knappe ressourcer (f.eks. olie, areal) fremfor arbejdsindtægt?
  6. Går du ind for den private ejendomsret?
  7. Er du enig i at det er at foretrække at Danmark er medlem af EU?
  8. Er du enig i at initiativ og risikovillighed skal støttes og belønnes?
  9. Foretrækker du at udvise tillid (med fare for skuffelse) fremfor skepsis?
  10. Er du enig i at Dong-aktiesalget til bl.a. Goldman-Sachs burde have været udskudt så selve beslutningen om at privatisere kunne genovervejes? Stemte du i henhold til dette? (Hvis du altså var medlem af Folketinget)
  11. 10. juni 2014: Kæmpede du for ren-luft-zonerne i København?
  12. 11. juni 2014: Stemte du i mod loven om at lægge Center for Cybersikkerhed ind under FE?
  13. Er du enig i at Danmark bør orientere sig mere mod Norden, og skal arbejde for en egentlig Nordisk union?
  14. 7. januar 2015: Er du imod general overvågning af borgere som f.eks. genindførelse af logningsdirektivet?
  15. … Der kommer nok mere til.
Udgivet i Politik | Kommentarer lukket til Hvem kan jeg stemme på?

Undskyld

Jeg forstår at Helle Thorning-Schmidt talte godt for sig i dagens samråd (hørte kun slutningen). Min erfaring er at det kan være godt at rense luften, så her er hvad jeg ville have sagt (så havde det måske heller ikke taget så længe):

Undskyld. Til Folketingets Retsudvalg, Folketinget og til alle borgere i Danmark.

Da vi overtog regeringsansvaret var de fleste af os uerfarne med at forvalte magten. Og de mange kompromisser i det sorte tårn gjorde at vi tabte forbindelsen til vores rødder.

I usikkerhed gav vi embedsværket for meget plads, distancerede os fra befolkningen med bortforklaringer, new-speak og løgne. Vi glemte i det hele taget at regeringen skal tjene folket. Ikke omvendt.

Tilgiv os. Thi vi vidste ikke bedre.

Men det gør vi nu. Derfor vil regeringen i denne folketingssamling fremsætte lovforslag om følgende:

  1. Ny offentligshedslov efter svensk forbillede, og overholdelse af frister vil indgå med stor vægt i departementschefers resultatkontrakter
  2. Der indføres egentlig parlamentarisk kontrol med PET
  3. Høringsfrister under 4 uger kan kun ske efter folketingsbeslutning med mindst 2/3 flertal.

Og derfor vil jeg som regeringsleder fremadrettet heller ikke acceptere opførsel der bare minder om hvad den tidligere justitsminister enten af egen drift eller gennem dårlig rådgivning begav sig ud i. Vi skal være åbne, ærlige og redelige i både vores handlinger og kommunikation.

Jeg håber selv at kunne gå forrest og at jeg med denne redegørelse har taget første skridt.

Spørgsmål?

Udgivet i Politik | Kommentarer lukket til Undskyld