Sorte udsigter for grøn omstilling af transportsektoren

Udgivet den 22. juli 2013 af Søren Have

I disse dage afgøres Better Place Danmarks skæbne. Som i moderselskabets hjemland, Israel, har Better Places konkurs (næsten på dagen 1 år efter vi fik vores bil) affødt at der med imponerende hast og engagement er stiftet en forening til at søge en eller anden form for videreførelse af Better Place:

I Israel er det lykkedes at samle et konsortie, anført af en karismatisk leder af en førende solcellevirksomhed, til at videreføre både ladestandere og 15 ud af ca 30 batteriskiftestationer. [Som jo netop er det unikke ved Better Places løsning, og som har gjort at de fleste af os Renault Fluence ZE ejere har kunnet forlade os på denne bil som eneste bil. Og som derfor er udslagsgivende for de fleste.] Den israelske kurator har holdt netværket kørende under konkursbehandlingen, og vurderer at:

the fact that the company was kept operational since it declared bankruptcy several weeks ago helped in getting these offers. Keeping the company operational will guarantee that its creditors receive some money

De israelske kunder har således kunnet køre videre. Ikke helt uden problemer. Men nogenlunde.

Men i Danmark er det som bekendt gået radikalt anderledes: Efter få dage lukkede batteriskiftestationerne, og nogle yderligere dage de offentlige og private/erhvervs-ladestandere. Da hovedparten af os har elbilen som eneste bil, afstedkom dette store problemer, som folk har løst på forskellig vis. (Nogen med specialkabler til 220V, andre med nyopsætning af ladestander fra den konkurrende udbyder Clever. Selv har jeg taget imod tilbud fra Renault om i juli-august at leje en bil billigt til de 2-3 Jyllandsture vi har planlagt, og lader 2-3 gange ugentligt på en Clever-stander ved Vesterport). Og to dage efter konkursen skulle Better Place have opsat standere som del af et stort Bornholmsk projekt.

Vi Fluence-ejere er derfor alle i en form for limbo. Og hvis det bare var os, så kunne det nok gå. Så kunne vi allesammen bare bide i det sure æble, gå ned i komfort og købe en ny oser-bil af Renault (billigt, forventeligt). Vi vidste som first-movere at noget sådant kunne ske. Og de efterhånden mange andre som overvejede elbil som næste bil kunne tage vores ‘lektie’ ind i deres overvejelser.

Men det er ikke kun os det drejer sig om. Humlen er at vi som samfund ønsker en omstilling så transportsektoren bliver uafhængig af fossile brændstoffer (af flere grunde, som jeg var inde på i denne kronik i Ingeniøren). Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget at det skal ske inden 2050. Det kan lade sig gøre, og Transportminister Henrik Dam Kristensen har lige før sommerferien annonceret på DI Transports årsmøde at nu skal der laves en konkret plan for denne omstilling:

Alle er enige om, at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer. Derfor er der behov for, at vi nu lægger en konkret plan for, hvordan vi når målet,” siger Henrik Dam Kristensen. 

Derfor er jeg også ærgerlig og frustreret over at der ikke er gjort mere fra politisk hold for dels at sikre Better Place aktiverne og dels at signalere til potentielle nye elbilister at det er omend ikke uden bump på vejen, så i det mindste farbar vej. I stedet for at gøre noget er der udtrykt ærgelse, og i samme åndedrag givet en række undskyldninger for ikke at gribe ind:

  • Vi skal ikke gribe ind i markedet. Men der er jo ikke noget marked. Better Place havde DONG som partner og medejer, og Clever er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn. De samarbejdede ikke (faktisk alt for lidt), men jeg vil ikke kalde det en konkurrencemæssig situation.
  • Folk kan bare skifte til Clever, som også dækker bedre. Nej, nærmere det modsatte. Og de har jo ikke batteriskiftestationer.
  • Elbiler kører ikke langt nok. Så vi skal også have brint. Ja, fint med alternativer. Men de kørte jo netop langt nok, med batteriskifte. Og nu indfører Tesla også batteriskifte, så det er ikke en død sild alligevel.
  • Folk kunne ikke forstå Better Places forretningsmodel. Så det er nok fint nok at de lukker så folk ikke forvirres. Den lader jeg lige stå et øjeblik…

Jeg ved ikke om det skyldes uvidenhed, uvilje til at blive associeret med noget der ikke gik så godt, eller almindelig længsel efter sommerferie. Men jeg synes det er for tyndt.

Hvad skulle politikerne og andre have gjort? Jeg er ikke 100m-mester i konkurrenceret, men følgende tror jeg man havde kunne gøre, hvis man virkelig ville:

  1. Da det blev klart at kurator overvejede at lukke for netværket grundet potentielle softwarelicensforpligtelser skulle en offentlig instans have kontaktet kurator og fundet ud af hvor stort det månedlige beløb var. Og, idet jeg formoder det var begrænset, stillet garanti for dets betaling i op til 3 mdr.
  2. Ved samme lejlighed skulle de involverede el-selskaber meddele kurator at de ville levere strøm i op til 3 mdr, uden vederlag, forudsat på niveau med foregående måneder.
  3. Regeringen skulle gå ud og sige at DONG (og andre energiselskaber) fortsat skal være drivkræfter i omlægningen af transportsektoren til el, hvorfor DONG skulle arbejde for et fortsættende konsortie.
  4. Og så bør staten – som Københavns Kommune – komme i gang med at køre i elbiler.

Jeg er spændt på hvordan det går i de kommende dage. I Danmark har det været meget sværere at samle potentielle konsortiedeltagere om bordet. Som formanden i FDEL, Steen Frederiksen siger:

Før var jeg fifty-fifty på, at det rigtige bud nok skulle komme. Nu er jeg nede på en tyve procents chance, i hvert fald for at få reddet batteriskiftestationerne. De kundebaserede systemer skal nok blive reddet.

Jeg er enig med Steen i at det er meget usikkert om batteriskiftestationerne overlever. Det går dog ‘kun’ ud over os Fluence-ejere. Men at ladenetværket – inklusiv ladeboksene hjemme i folks egne garager! – har været lukket ned i 2 måneder sætter mere generelle spor i folks bevidsthed om risikoen ved at skifte til elbil. Hvilket giver sorte udsigter for en grøn omstilling af transportsektoren.

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | 1 kommentar

Jeg skal bare lige …

Udgivet den 21. juli 2013 af Søren Have

En af Alfonsbøgerne handler om at Alfons har svært ved at at komme afsted i børnehaven. Hele tiden “skal han bare lige…” – indsæt selv overspringshandling. Her er det forholdsvist harmløst.

Men jeg kender det også, mindre harmløst, fra mig selv f.eks. når jeg egentlig gerne ville være mere sammen med mine børn, men der er dette projekt/møde/blog-indlæg/… som jeg “bare lige” skal have overstået*. En klassisk forveksling af ‘haster’ og ‘vigtigt’. Max Bitter har på fornem vis opsummeret det:

Men vi ser desværre også dette fænomen i, for os alle, langt alvorligere situationer. Særligt har jeg hæftet mig ved diskursen om at “vi skal bare lige have væksten i gang, så kan vi se på den grønne omstilling”, eksempelvis da vækstpakken i foråret var et decideret skridt baglæns i forhold til grøn omstilling. Og det er ikke kun i Danmark vi ser den manglende vækst brugt som undskyldning for ikke at gøre noget…lige nu.


 

Og som jeg tidligere har været inde på, forekommer det at mange ser vækst som et mål i sig selv. Hvorved al BNP-vækst er lige god, hvilket vi efterhånden godt ved ikke er korrekt. Som professor Inge Røpke siger (om Produktivitetskommissionen):

Det er et udgangspunkt for kommissionen, at jo mere BNP kan blive øget, desto bedre. Men hvis det, vi øger BNP med, er noget, som vi ikke vil have, så er det jo ikke en god idé.

Vi skal derfor i store og små beslutninger sikre os at vi i kampen for det daglige brød ikke ødelægger det som egentlig betyder noget: Jorden vi skal bo på og spise fra. Vandet vi skal drikke. Luften vi skal indånde.
Og, selvfølgelig: Relationerne til vore nære. Så nu tilbage til Playmobil-legen…

—
*: Det har jeg for nyligt forsøgt at gøre noget ved, i og med at jeg er gået ned i arbejdstid (og løn) for bedre at kunne være den far jeg gerne vil være mens børnene er små. Ikke som ham her:

 

 

Udgivet i Politik | 1 kommentar

Kommer sammenhængen nu?

Udgivet den 25. juni 2013 af Søren Have

En af mine kæpheste er at skabe et sammenhængende transportsystem, på tværs af transportformerne (tog, bus, bil, cykel, gang, …) og ejerskabsformerne (privat, offentlig, deling/fælles). Det var noget af det første jeg skrev om på denne blog, og jeg har også ved en nylig TØF-konference advokeret for “Connecting the dots“.

Med dagens uddeling af midler fra Transportministeriet til projektet “Den samlede rejse” er der håb om at i det mindste nogle prikker bliver forbundne:

Formålet med projektet er at samle alle trafiktilbud i én landsdækkende rejse-planlægning, hvor kunden planlægger og bestiller én gang, ét sted med én bil-let. Projektet forudsætter inddragelse af trafikselskaberne, Rejseplanen (medansøger) og Rejsekortet. Projektet inkluderer flextrafik i det samlede system af kollektiv trafik. Det betyder, at kunden uanset hvor fra i landet kan få en rejse fra dør til dør i en bestilling med en billet.

Det er naturligt at samle det i Rejseplanen:

Jeg er dog stadig usikker på om ‘alle trafiktilbud’ så også omfatter de private (cykel, bil) og deleformerne (samkørsel, delebiler, bycykler), nu eller på sigt. Det håber jeg. Det er det som transportbrugerne behøver: Sammenhæng i det samlede transportsystem.

Udgivet i Bæredygtig transport | Kommentarer lukket til Kommer sammenhængen nu?

DI Transports årsmøde

Udgivet den 19. juni 2013 af Søren Have

Jeg var i går til DI Transports årsmøde. Det er altid spændende med sådanne møder hvad man ender med at få ud af det (udover et par nye kontakter og/eller leads på mulige opgaver).

Men hvor temaet Transportens bidrag til produktivitet og grøn omstilling og programmet så meget tilforladeligt ud, oplevede jeg faktisk en meget større energi og dynamik fra deltagerne end vanligt – både dem på scenen og dem i salen. Og da mange af de berørte emner er blandt mine ‘kæpheste’, er det naturligt lige at samle op her.

Transportminister Henrik Dam Kristensen lagde godt ud med at tale om:

  • Timemodellen for tog mellem de større byer (han berørte også kort DSB og eventuel besparelse ved konkurrenceudsættelse af strækninger – det kommer jeg tilbage til)
  • Køb af eltog: Denne gang skal de være standard, evt. fra flere forskellige leverandører, allerede i drift andre steder, og måske skulle man endda også involvere brugerne (!) i valget
  • Sammensmeltning af privat/kollektiv transport – her ramte ministeren virkelig et af mine yndlingsemner, som jeg bl.a. skrev om i et af mine allerførste indlæg på denne blog, og også for nyligt holdt indlæg om i regi af Transport Økonomisk Forening (TØF)
  • Roadmap for at gøre transportsektoren uafhængig af fossile brændstoffer – Ministeren opfordrede DI til at deltage i samarbejde med at lave et sådant roadmap. Igen en god ide, og et af de bærende temaer for denne blog. Teknologirådet har allerede regnet på om det kan lade sig gøre (spoiler: det kan det).

     

Herefter kom der indspark fra academia og svensk industri. Vigtigste pointer (med mine briller, selvfølgelig) var:

  • Jan Stentoft Arlbjørn (SDU) om Supply Chain Management: i) Vær bevidst om både at lave drift og udvikling. Der skal afsættes ressourcer til udvikling; delte eller dedikerede. ii) Virksomhederne klarer fint at tænke SCM strategisk. Men implementeringen halter.
  • Peter Birch Sørensen (KU, formand for Produktivitetskommissionen) om Produktivitet og Transport: Meget kan gøres med fjernelse af unødig regulering og konkurrenceudsættelse (af eksempelvis nogle af DSB’s strækninger – det kommer vi stadig tilbage til…)
  • Per Bondemark (Formand for Svensk Näringslivs Transportråd) om Industriens syn på Transporten: Der er ikke sammenhæng i mellem politiske udmeldinger og konkrete tiltag – vi må som samfund formulere en strategi for hvor vi vil hen, og så eksekvere den. Som eksempel bruge han tiltag om 4-doblede baneafgifter i Sverige, svovl-skatter på sejlads i Østersøen fra 2015, lastbilvejskatter, kontra ønsket om svenske industriarbejdspladser. Han viste eksempler på hvor skrøbeligt bane-systemet er:

     

Efter en kort pause, kom politikerne på, og det gjorde de faktisk rigtig godt:

Der var 3 overordnede emner som kom op:

  • Arbejdsudlejeafgift: En nyligt introduceret afgift som skulle dæmme op for østarbejdere i Danmark omfatter også (mere eller mindre tilsigtet) speditionsbranchen og kan have den konsekvens at erhvervet udflager. Dels pga. af selve afgiften, men i endnu højere grad pga. af at den er meget tung at administrere. Der var megen debat, men en generel lydhørhed fra politikerne om noget skulle gøres for at lette administrationen, så denne utilsigtede bieffekt kan undgås, og samtidig vilje til fra erhvervet om nødvendigt at bidrage med tilsvarende provenu på anden vis.
  • Udbud af banestrækninger: Produktivitetskommissionen har anbefalet at visse strækninger udbydes for at konkurrenceudsætte DSB, og dermed animere til effektivisering og prisreduktioner. Henrik Dam åbnede med at sige at han ikke var sikker på at det ville være nødvendigt med udbud, da DSB allerede var godt på vej. I paneldebatten blev det også anført dels af Andreas Stenberg (R) at man skulle passe på at erstatte det danske-ejede monopol DSB med et nyt, bare ejet af den tyske eller svenske stat. Dels af Henning Hyllested (EL) at af hensyn til sammenhængen i transportsystemet vil det være dumt at skære banen op i bidder – der er allerede alt for mange aktører.
    Personligt hælder jeg til at være enig med Andreas Stenberg og Henning Hyllested. Vi må finde andre måder at holde DSB til ilden på.
  • Lange vs korte mål: Allerede i Henrik Dams, Jan Stentoft Arlbjørns og Per Bondemarks indlæg var det blevet berørt at vi må finde en måde at koble langsigtede strategiske mål (jf. roadmap for uafhængighed af fossile brændstoffer; drift vs udvikling; sammenhæng). Det blev igen debatteret, uden dog at de vises sten blev fundet. Men det er også utroligt svært, og en mere overordnet diskussion: Hvilket liv vil vi muliggøre for vores børn? Og hvordan finansierer vi det? Det tror jeg må behandles i et senere, separat blog-indlæg…

Alt i alt, en rigtig berigende eftermiddag.

PS. Sjovt nok blev der slet ikke talt om Rejsekort. Men det var også dækket så rigeligt om formiddagen (og de tilstedeværende var vist også mere interesseret i godssektoren…).

Udgivet i Bæredygtig transport, Politik | Kommentarer lukket til DI Transports årsmøde

Deleøkonomien er nu for stor til at flyve under radaren

Udgivet den 13. juni 2013 af Søren Have

Update 24. februar 2014: Jeg har i torsdags udtalt til Ritzau at:

Det er delebiler på speed. Hele kapitalbindingen ved at skulle indkøbe delebiler er væk, det er biler, som folk har købt og mentalt afskrevet, som de får mulighed for at tjene penge på,
påpeger Søren Have.

I telegrammet nævnes også problemet med at det er en gråzone om biler udlejet af private skal registreres til dette i DMR. Endnu eksempel på dels at deleøkonomien er over radarhøjde, dels at regulering halter bagefter.

—

Oprindeligt indlæg:

Forrige fredag havde jeg den fornøjelse at holde at inspirationsindlæg for PA’s yngre konsulenter og deres netværk. (Dvs. jeg var ‘gæst hos de unge’; suk.)

Mit indlæg relaterede sig ikke så meget til hvad jeg laver i PA, men bundede mere i min passion for deleøkonomi og bæredygtighed. I indlægget kom jeg ind på problematikken med at når deleøkonomien bliver stor nok, ‘truer’ den eksisterende virksomheder og går på tværs af diverse regulativer.

I mit indlæg brugte jeg eksempler fra USA på at eksisterende firmaer med lov i hånden forsøgte at holde deleøkonomien stangen, men spåede dels at lovgivningen med tiden ville tilpasse sig, dels at vi – som forudset i min analyse fra april 2012 – ville se det samme i Danmark. Og i dag skriver Politiken så at ‘Du bryder loven, hvis du udlejer din private bolig til turister’. Meget a propos.

(I det konkrete tilfælde med Airbnb kan jeg dog godt forstå problematikken – jeg bor selv i en ejerforening, og har ingen interesse i at bygningen udvikler sig til værelsesudlejning. Men udlejning 5-10 dage om året ville være rimeligt. Det svære er at finde en balance – og den går nok hvor det skifter fra at være en marginal indtægt, til en betydende del af ens indkomst. Den omtalte lov ovenfor er boligregulativerne. Dertil kommer nok skattelovgivningen.)

Update 14. juni 2013: Boligminister Carsten Hansen siger nu at det ikke er et problem så længe man holder sig på 6-7 uger om året. Men når man læser interviewet står det også klart at grænsen er flydende, og nok først fastlægges ved en prøvesag ved domstolene. Og så forstår jeg i øvrigt ikke hans bemærkninger om skattepligt. Jeg vil tro den indtræder også inden det får et omfang der kan kaldes erhvervsmæssigt, jf. SKATs vejledning:

Udgivet i Deleøkonomi | 3 kommentarer

Et forsøg værd?

Udgivet den 10. juni 2013 af Søren Have

Selvom det er op ad bakke for tiden at køre elbil, så kan man jo stadig godt drømme om hvor stille byen kunne være hvis de biler der skal køre i den, alle var elbiler (eller el-knallerter/motorcykler/busser/lastbiler).

Jeg kom til at tænke på dette netop her til morgen, da jeg krydsede H.C. Ørstedsvej på vej fra skole til metroen, og nød stilheden fra den nye støjdæmpende asfalt der netop er rullet på:

Katrine Lester var så venlig at svare, men undrede sig (meget naturligt – men sådan er det jo med 140 tegns-begrænsningen) over hvad jeg mente med en ‘stang’ biler.

Det forsøg jeg havde i tankerne var følgende:

  1. Lav en før-måling, hvor der f.eks en søndag aften (hvor der kun kører personbiler og busser) måles hvor mange biler/busser der på 5 minutter kører forbi Fiskehandleren, hvor mange biler/busser der holder holder for rødt (og dermed skal accellerere)
  2. Planlæg et tidspunkt hvor dette trafikmønster skal genskabes, bare udelukkende med  elbiler og hybridbusser – det kan sagtens være på et tidspunkt hvor de næsten ingen øvrig trafik er
  3. Fremskaf elbilerne (det kan jeg måske godt stå for) og hybridbusserne (det må Movia kunne klare)
  4. Luk vejen for andre de 5-10 minutter forsøget tager, og mål støjniveauet. Gentag evt et par gange for at få den rigtig.
  5. Evaluer og konkluder.

Selvom meget at støjen fra biler er fra dækkene, og dermed den samme fra elbiler, tror jeg især målingen af støj ved acceleration fra krydset vil være mindre. Betydeligt mindre.

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | 2 kommentarer

3d-print og bæredygtighed

Udgivet den 9. juni 2013 af Søren Have

I efteråret kom jeg til at tænke på at 3d-printing dels kunne have mange fordele, men også kunne blive en miljømæssig katastrofe hvis ikke man fandt en måde at genbruge alt det printede materiale på:

Dette blev starten til denne kronik i Ingeniøren om de ikke-tekniske muligheder og udfordringer i 3d-print, skrevet sammen med min kollega Rasmus Nielsen.

 

Updates pr 30. juni 2014: 

Udgivet i 3d printing | Kommentarer lukket til 3d-print og bæredygtighed

Er alle Better Place investeringerne tabt?

Udgivet den 4. juni 2013 af Søren Have

Ja. Investeringerne i Better Place Danmark kan hurtigt gå tabt, hvis det fortsætter på denne måde. Jeg modtog om eftermiddagen d. 3. juni en email med brev vedhæftet hvori der står at

“…kurator ikke indtræder i aftaler indgået mellem elselskaberne og Better Place Danmark A/S.

Elselskaberne har som konsekvens heraf meddelt, at de straks påbgynder de praktiske arbejder i forbindelse med afbrydelse af strømmen.

Det betyder, at du beklageligvis må påregne, at både batteriskiftestationer og ladestanderne opsat i det offentlige rum foreløbig vil være ude af drift fra senest 4. juni 2013.”

(Mine fremhævninger).

Jeg ved godt at DONG synes at de har kastet nok penge efter Better Place, og at de med deres 17,5% ejerandel af Better Place Danmark ikke har den store indflydelse på bobehandlingen, men som den primære* el-leverandør til Better Place synes jeg godt man kunne have ventet en måned med at trække strømmen, i stedet for straks og senest 36 timer efter jeg fik denne mail.

Hvorfor nu det? Er det ikke bare at kaste gode penge efter dårlige, for at trække pinen ud for nogle få i forvejen registreringsafgiftfritagelsesforkælede elbilister der heller bare skulle lægge som de har redt?

Det synes jeg faktisk ikke, af følgende grunde (udover den rent personlige at det giver mig en masse bøvl og ærgelser):

  • Der er investeret kæmpe summer i at stille 688 ladestandere op på 126 lokationer (de fleste på offentlig tilgængelige P-pladser), både til teknikken men især til det nødvendige gravearbejde
  • Elbilejere i byerne er afhængige af de offentligt tilgængelige ladestandere
  • Udover de private brugere af Better Place netværket, er der også en række flådeejere (virksomheder, delebilsordninger, biludlejningsfirmaer,…)  og forsøgsprojekter som vil løbe ind i problemer, eksempelvis 3 x 35’s forsøg med eltaxaer som langt om længe kom i gang i maj
  • Det vil koste småpenge at holde i det mindste ladestanderne kørende. En hurtig overslagsudregning: 500 biler (hvoraf ca. halvdelen private) lader 90% om dagen, svarende til 20kWh i døgnet. Til ca. 1 kr/kWh (det er jo afgiftsfritaget), giver det 10.000 kr om dagen. Dvs 300.000 kr om måneden. Når man sammenholder med hvad DONG ellers bløder, og hvad der bliver kastet efter solcelle-baronerne er det peanuts. (Og hvis man havde bedt folk om at fortsætte** med at betale det som svarer til et rent lade-abonnement, så ville der måske være kommet 400.000 kr ind – så er der også til lidt løn.
  • Før Better Places konkurs var der en sund konkurrence mellem dem og CLEVER (selvom jeg godt kunne have ønsket mig en smule mere samarbejde om roaming – men det er nok for meget forlangt af firmaer med konkurrerende elleverandører som ejere). Men nu fisker CLEVER (meget naturligt) efter Better Places kunder. Hvis Better Place netværket ikke videreføres, vil CLEVER stå som eneste udbyder af ladning væk fra hjemmet.
  • Better Place har lavet et kæmpe arbejde med at indgå aftaler med kommunerne om at afsætte parkeringspladser til ladestandere. I starten var de ofte blokeret af benzinbiler, men på det seneste er folk faktisk blevet bedre til at respektere skiltningen, i og med de kunne se at de blev brugt – det kan hurtigt ændre sig hvis strømmen ryger i en periode:

     

     

Dertil kommer at den grønne omstilling generelt har det svært i Danmark for tiden, og bare at lade Better Places aktiver forfalde er endnu en spand kul på bålet.

Jeg vil derfor gentage min appel til Martin Lidegård

 

Eller skal det igen gå som da DONG solgte/forærede fibernettet til TDC så de kunne de facto lukke det?

Update 5. juni 2013:

Jeg har i dag testet en af de offentlige standere, og de virker endnu!! Håber det er tegn på at nogen (kurator eller DONG) har besindet sig og kigget lidt frem. (Så har faktisk lidt dårlig samvittighed nu, da jeg jo ikke betaler.)

Var også til grundlovsmøde for at spørge Martin Lidegaard om han havde tænkt sig at gøre noget (f.eks. tale med finansministeren, som aktionær i DONG) for ikke at Better Places aktiver skal smuldre.
Det havde han ikke, fordi “Better Place er en privat virksomhed, og i øvrigt er batteriskifte nok desværre ikke vejen frem….og deres netværk dækker ikke så godt som CLEVER.” Det sidste er decideret forkert (og det var der også flere andre der kommenterede); jeg havde eksplicit spurgt ham om standerne, ikke skiftestationerne; og det var ikke Better Place jeg ville redde, nærmere kunderne og et vigtigt aktiv i den grønne omstilling. Så det var lidt goddag mand, økseskaft. Jeg lod det dog blive ved det.

Update 10. juni 2013: Fik i dag et nyt brev fra kurator hvor der stod at

“Usikkerhed om retten til at tillade brug af ladestanderne – uanset hvem der står som aftager af strøm – indebærer imidlertid, at vi er nødt til at afbryde ladestanderne.”

Og samtidig med jeg læste det, blev der åbenbart lukket:

Jeg forstår ikke hvis interesser det er kurator varetager. Det er i hvert tilfælde ikke kundernes. Ej heller kreditorernes/boets***, jf. ovenstående. Men hvis så? Konkurrenternes?

Nogen andre bud?

—

*: Det ved jeg, fordi man skulle betale ekstra hvis man ville have opsat sin ladestander på en adresse som ikke i forvejen fik strøm fra DONG.

**: Kurator opfordrede til at man ikke betaler sin juni-regning, så jeg har netop annulleret PBS-overførslen. Men jeg ville da hellere have betalt den, hvis det kunne øge sandsynligheden for at det kører videre.

***: Tilføjet 11 juni 2013: Kurator må ikke handle i strid med boets interesser, jf. konkurslovens §127.

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | Kommentarer lukket til Er alle Better Place investeringerne tabt?

Better Place – Elbilbranchens Betamax?

Udgivet den 26. maj 2013 af Søren Have

Da det i tirsdags var netop 1 år siden vi fik vores Renault Fluence ZE elbil med Better Place abonnement, havde jeg planlagt i denne weekend at skrive noget om det første års erfaringer (som jeg gjorde efter den første uge, og da vi solgte ‘oser-bilen’):

I forgårs begyndte der så løbe rygter om Better Places nærtforestående konkurs:

Det har der været før, men denne gang forekom de mere håndfaste. Og desværre var der denne gang hold i dem. Til morgen tikkede mail fra Better Place ind med besked om konkursbegæring, og det er nu også offentligt.

Hvorfor gik det som det gik? Det skyldes ikke (kun) kommunikationen, som en bagklog (og forsmået?) kommunikationsrådgiver skrev for nyligt. Min analyse er følgende:

  1. Elbiler løser et energiproblem, ikke et transportproblem, og hvis der skal ske (en grøn)masseudbredelse af elbiler er det nødvendigt at udjævne opladning. Og det er Better Places batteriskiftemodel perfekt til. (Se uddybning i min kronik i Ingeniøren)
  2. Der gik for lang tid før der kom nogle biler med udskifteligt batteri. Og for få modeller. (Og afgiftslettelsen på små biler generelt har gjort det generelle marked for elbiler svært.)
  3. Og så dødsstødet: Skifer gas og recession. Den økonomiske afmatning har mindsket energibehovet og fremkomsten af skifergas gør at det problem (afhængighed af fossile brændstoffer) som elbiler skulle løse, med et ikke forekommer så vedkommende mere. CO2 mængden i atmosfæren er for abstrakt en størrelse til at bekymre de fleste.

Så selvom batteriskifteløsningen måske teknisk set var den bedste løsning, tabte den. Ligesom betamax angiveligt var bedre en VHS, men tabte formatkrigen.

Hvordan var det første år så? Berigende. Det er vist det ord som dækker bedst.

  • Bilen: Fed acceleration (op til 140 km/t hvor den en begrænset til), stille og uden lugt. Den skal til det årlige serviceeftersyn d. 3. juni, men jeg forventer ikke der skal foretages noget.
  • Opladning: Har virket fint, selvom det er underligt at Frederiksberg Kommune kun har fået 2 (skriver: to) ladestandere til over 100.000 indbyggere.
  • Batteriskifte: Netværket af skiftestationer var landsdækkende 1. januar 2013 og fuldautomatisk (og dermed døgnåbent) fra 1. april 2013. Under opbygningen fik kunderne fik rabat som kompensation, dels på grund af ufuldstændigheden, dels på grund af nogen ustabilitet. Men efter at det gik fuldautomatisk har det bare kørt som smurt. Var i Jylland så sent som i torsdags.
  • Batteriet: Nominelt skulle det kunne klare 180 km, men det er målt på samme (kunstige) EU-bestemte måde som når man måler benzinbiler til at kunne køre meget længere end de i praksis kan. Reelt kan en Fluence ZE køre mellem 80 og 150 km. På motorvej har jeg i gennemsnit kørt 100 km på en opladning. Til bykørsel er det helt fint, men det betyder at der skal skiftes mindst 3 gange for at køre til familien i Jylland (Slagelse, Kildebjerg, Vejle og evt Randers). Selvom om skiftene virker fint, burde kun der kun være 1-2 skift. Og det lader til at Better Places placering af skiftestationer desværre er placeret udfra en forventning om højere rækkevidde, hvorved man ofte skal skifte ‘før tid’ (og det er hændt jeg har ‘satset’ på at skippe et skift, så jeg det sidste stykke har måttet snegle mig afsted). Jeg håber derfor meget at der kommer et 2. generationsbatteri snart.
  • Totaløkonomien: Jeg forventer stadig det vil være billigere – det har det været til nu (vil opdatere efter serviceeftersynet)
  • Omverdenen: Det har generelt været en fornøjelse at tilfredsstille folks nysgerrighed om hvordan elbiler er som eneste transportmiddel (udover cyklen, som jeg helst bruger). Men det er hændt at nysgerrigheden er afløst af nedrakning (og på det seneste decideret skadefro). Jeg ved ikke om det er for at retfærdiggøre folks valg om fortsat at køre i en bil der giver et usundt nærmiljø, men rart er det ikke. Og jeg skal indrømme at jeg derved er blevet provokeret til selv at blive skarp (og, desværre, en anelse ‘hellig’) i tonen. Det er ingen tjent med.

Hvad så nu? Vi har et batteri i bilen, selvom det er leaset af Better Place – hvis kurator vil have det tilbage kan vi lease det af Renault. Og heldigvis kører netværket videre indtil kurator måtte give besked om andet (Update: det er ikke nødvendigvis sikkert…). Jeg forventer at enten DONG eller CLEVER overtager ladestanderne – de står der jo allerede (hvilket har været en kæmpe investering).

Det er straks værre med skiftestationerne, i og med det jo desværre har vist sig at ingen andre bilfabrikanter end Renault vil lave biler med udskifteligt batteri (og Renault trak endda også sin støtte for nyligt). Der går selvfølgelig rygter om at Tesla barsler med udskiftelige batterier – det ville være fantastisk, og jeg håber kurator afklarer om der kunne være noget i det:

Jeg ser også af Better Places meddelelse at de vil arbejde med Renault på en løsning. Det kunne evt være en ombygning til at bilen kan hurtiglades.

(Update: Måske er jeg blevet snydt af en urban myth hvad angår betamax-referencen. Hmm, beholder overskriften alligevel… )

(Update: TV2 Nyhederne ville gerne have en kommentar – så det fik de selvfølgelig.)

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | Kommentarer lukket til Better Place – Elbilbranchens Betamax?

Har idealister noget at gøre i politik?

Udgivet den 11. maj 2013 af Søren Have

En ting er at regeringen generelt lader til at have forladt især de grønne ambitioner, men det overrasker mig at Miljøminister Ida Auken og Klima- og Energiminister Martin Lidegaard også lader til at være blevet ‘assimilerede’ ind i den fremherskende ‘vækst for enhver pris’-diskurs. (13 maj 2013: Den fulde Mandag Morgen analyse)

Det minder mig lidt om Helge Sanders ‘Fra Forskning til Faktura’: Det skal kunne betale sig! Forskning altså. Og nu skal det også kunne betale (her og nu) at gøre noget for at vi også fremover har en beboelig klode.

Men hvor det var forventelige toner fra venstre-manden Sander, så undres jeg over Aukens og Lidegaards renoncering. Og skuffes. Specielt også fordi resultaterne lader vente på sig.

I min optik er styrken ved en koalitionsregering at man kan have folk som har delt sig efter anskuelser, men som alligevel går sammen for at lave politik. Det muliges kunst, siger nogen. Man gør det også i det private. Når man godt ved at der er vigtige modstridende hensyn at varetage, så sætter man forskellige folk i spidsen for hvert hensyn, og så må der opstå en balance. Men det kræver at folk bliver i rollen, så at sige. Ellers skævvrides både debat og beslutninger.

Så finansministeren fokuserer på at holde budgetterne, skatteministeren på at få pengene ind, vækstministeren på  økonomisk vækst og miljø- og klimaministrene på miljø og klima. Jeg mener: Hvis ikke de skulle gøre det, hvem så?

Det får mig mere generelt til at tænke om det i det hele taget er muligt at være både idealist og minister/folketingsmedlem? Det håber jeg. Der er realpolitikere, levebrødspolitikere og embedsmænd nok.

Udgivet i Politik | Kommentarer lukket til Har idealister noget at gøre i politik?