Så kom deleøkonomi på finansloven!

Udgivet den 19. januar 2013 af Søren Have

Ser her til aften at at der angiveligt på finansloven er afsat “en pulje på 16 millioner kroner til “grønne ildsjæle”, der kan være med til at styrke en grøn omstilling”, hvor Miljøminister Ida Auken udtaler:

– Vi skal have fat i alle de ideer, som folk har til, hvordan man kan dele ting. Når man køber et hus, hvorfor skal man have alt værktøjet selv, hvis man kan lave en deleordning på sin vej?

Deleøkonomien er dermed på finansloven. Alletiders! Som jeg har været inde på i flere indlæg, så kan deleøkonomi gøre at vi får mere for de samme ressourcer (og penge). Men dermed også – som jeg har beskrevet i en analyse i Politiken – en risiko for at skatteindtægterne skrumper.

Jeg ser frem til at se hvordan midlerne udmøntes – måske kunne nogle af dem gå til at udrede vilkårene for peer-2-peer delebiler?

Opdatering søndag d. 20 januar 2012: Pressemeddelelsen er nu lagt ud, hvor man kan læse Ida Auken udtale:

– Der er en masse ildsjæle rundt om i landet med gode ideer og
initiativer. Dem vil vi gerne hjælpe i gang. Det kan for eksempel være et værkstøjsbibliotek eller en kjoleudlejning. I fremtiden vil flere af os låne og leje os frem i stedet for, at vi alle partout skal eje samtlige typer  havemaskiner eller et skab fyldt med balkjoler

(Også omtalt i: Berlingske, Politiken, Børsen)

Udgivet i Deleøkonomi, Politik | Kommentarer lukket til Så kom deleøkonomi på finansloven!

Pas på SU’en. Det er en investering i fremtiden

Udgivet den 6. januar 2013 af Søren Have

I disse dage er der meget debat om hvorvidt Statens Uddannelsesstøtte (SU) skal ændres, eksempelvis så man ikke får SU i juli-august og/eller kræve at man løbende består sine eksaminer.

Så vidt jeg husker er det allerede sådan at man løbende ikke må komme mere end et år bagud (det som nogen en tak for værdiladet kalder ‘fjumreår’). Og mange fravælger allerede SU i sommerferien for ikke at bryde indkomstloftet. Så spørgsmålet er hvor mange penge der kan spares på den konto.*

Jeg kan i øjeblikket ikke fortænke studerende på mange fag at forlænge studierne i stedet for at slutte sig til det foregående kuld, som nu går arbejdsløse. Og jeg tror simpelthen ikke på at pisk (i form af lavere/kortere SU) kan ændre på det. Omvendt tror jeg på at et attraktivt job i den anden ende giver stor motivation for at blive færdig.

Det også været fremme at man måske skulle ændre nogle uddannelser eller på antallet af optagne, så de uddannede bedre matcher samfundets behov. Omend det notorisk er svært, så hælder jeg mere til dette. (Og denne vinkel kan jeg tage med mig ind i arbejdet i Aarhus Universitets Aftagerpanel for Matematik, Matematik-Økonomi og Statistikuddannelserne.)

Jeg har selv nydt godt af SU’en. Jeg var den første i min familie som tog en akademisk uddannelse, og mine forældres økonomi var presset. Måske var det gået uden SU’en. Måske ikke. Det er svært at vide. Men jeg under gerne unge i samme situation at få samme muligheder som jeg selv fik.

Inden en SU-reform hastes igennem vil jeg derfor indtrængende opfordre til en grundig belysning af og debat af:

  • Formålet med omlægningen: Hvorfor skal SU’en omlægges – er det for at spare penge, for at få folk hurtigere igennem, for at … ? Svaret kan pege på vidt forskellige løsninger.
  • Social balance: Hvordan sikres at der ikke opstår en social slagside? – vi har i forvejen svære problemer med at bryde den sociale arv
  • Årsager til forsinkelserne: De seneste statistikker jeg har set viste at på de naturvidenskabelige uddannelser blev hovedparten færdige på normeret tid. Dette kan skyldes både evner og kultur, men også at de studerende bliver til de faktisk synes de har lært nok (både da jeg selv læste og nu har eksempelvis de humaniora-studerende væsentlig færre timer end på naturvidenskabelige fag) – der vil derfor sikkert skulle bruges forskellige virkemidler til at nedbringe studietiden
  • Totaløkonomi/tilbageløb: Hvis man sparer på SU’en kan det give udgifter til dagpenge/kontanthjælp og/eller endnu færre jobs til lavtlønnede (fordi de studerende skal tjene endnu mere).

—

*: Angående ‘fjumreåret’. Da jeg selv læste var det især studenterpolitikere som trak studierne ud og dermed gjorde brug af disse ekstra SU-rater. Jeg ved ikke om det stadig er sådan, men jeg kan konstatere at rigtig mange unge politikere ikke har gennemført deres påbegyndte videregående uddannelse, eller at det – som i Morten Østergaards tilfælde – er trukket gevaldigt ud. Så hvis den ekstra SU afskaffes kan det være at flere ungdomspolitikere fokuserer på at færdiggøre uddannelse (og måske endda få noget erhvervserfaring). Det tror jeg dog ikke vil ske. Vi vil bare få endnu flere unge folketingsmedlemmer med halve uddannelser.

Udgivet i Politik | 4 kommentarer

Farvel til oserbilen

Udgivet den 2. oktober 2012 af Søren Have

Efter vi fik vores elbil i maj har børnene kaldt Passat’en ‘oserbilen’, og klaget hver gang vi skulle køre i den. Men vi blev nødt til at beholde den indtil Better Place havde udrullet batteriskiftestationerne, da al vores familie er i Jylland.

Men stationerne er for alvor kommet den seneste måneds tid, så for noget tid siden tog vi den første langtur til Legoland. Vi var lidt spændte på om laderne ved Legoland ville være optaget af andre elbiler  eller blokeret af benzinbiler, men der var slet ingen problemer:

Og søndag d. 23 september solgte jeg så ‘oserbilen’. Lidt vemodigt – den havde trods alt tjent os rigtig godt:

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | Kommentarer lukket til Farvel til oserbilen

Trængslen er kommet for at blive (og tak for det!)

Udgivet den 1. oktober 2012 af Søren Have

Trængselskommisionen holder i morgen (mandag d. 1. oktober 2012) opstartskonference. Jeg kan desværre ikke være med, men har alligevel gjort mig lidt tanker.

Da trængselsringen blev skrinlagt tidligere på året skrev jeg lidt om hvordan jeg håbede at nogle af de konklusioner som analysearbejdet havde frembragt (at folk ville søge til cykel og samkørsel) fortjente at blive arbejdet videre med. Og så vidt jeg kan se af Trængselskommissionens arbejdsgruppebeskrivelser, så er cyklisme og samkørsel i høj grad inde i billedet. Og private virksomheder tager nu også samkørsel til sig:

I nærværende indlæg vil jeg derfor se på nogle andre sider af trængsel:Hvor stort et problem er den? kan vi komme af med den? Eller må vi bare finde måder at leve med den?

I efterdønningerne efter trængselsringen kom det frem at de anvendte statistikker var noget bedagede. Der er derfor som input til Trængselskommisionen lavet en ny rapport om trængsel i hovedstadsområdet. Jeg har bidt mærke i følgende fra rapporten:

  • Det estimeres at der bruges ca. 29 mio. timer om året på trængsel
  • Det er især morgenpendlere på motorvejsnettet og folk på det kommunale vejnet i København og Frederiksberg som er ramt af / genererer trængsel
  • Morgenmyldretiden lægger 20 ekstra minutter til en tur fra Køge til Rådshuspladsen.

Så ja, trængslen er et problem. Men ikke så meget fordi det tager længere tid – det kan man som pendler og virksomhed indrette sig efter. Det er mere et problem at trængslen kan gøre transporttiden uforudsigelig, hvorfor man bliver nødt til at bruge tidsbuffere: Hvis jeg skal cykle fra PA til indre by ved jeg ret præcist hvor lang tid det tager, uanset tidspunkt på dagen. Men hvis jeg skal med taxa svinger det vildt.

Man kan spørge sig selv om de 29 mio. timer alle ville kunne veksles til produktiv – det er den gængse antagelse at de i høj grad kan. Det stiller jeg mig dog tvivlende overfor, i hvert tilfælde for så vidt angår pendlerne. Jeg tror de 2 x 20 min går fra fritiden, ikke arbejdstiden.

Og trængslen går ikke væk ved at øge kapaciteten:


Den citerede artikel gør rede for at vejudvidelser for at reducere rejsetiden undervurderer den ekstra mængde trafik den ekstra kapacitet tiltrækker. Intuitivt: Hvis motorvejen til Køge øges med endnu et spor, vil endnu flere kunne pendle ind til København i bil. Vejen vil så med tiden fylde op til smertegrænsen på en time er nået. Og der er så et spor mere med folk i kø. Hvis vi som region har en overordnet strategi om at folk skal bo udenfor København og pendle ind for at arbejde, så fint med det. Men det mener jeg ikke vi har / skal have. (Og uanset hvor store ‘rør’ der lægges ind til byen, så skal der stadig være afløb for trafikken, hvilket kræver P-pladser og effektive lyssignaler.)

Men trængsel er jo også i nogen sammenhænge godt? Tænk på jule-sangen ‘Sikken voldsom trængsel og alarm’. Her er trængsel udtryk for at der er gang i byen og dens forretninger. Det er jo også det som trængsel udtrykker (og som er grunden til at trængslen er faldet lidt som følge af finanskrisen). Det er derfor vigtigt at se mere nuanceret og differentieret på trængsel: På steder (og tidspunkter) hvor der er mulighed for at stoppe op og handle kan der være god mening i trængsel da dette overordnet set kan give ekstra omsætning. Andre steder / tidspunkter skal det helst glide uhindret.


Ovenstående svenske artikel anfører at omsætningen på en cyklist er større end på en bilist, når der tages hensyn til hvor meget P-areal de beslaglægger. Affødt heraf kom jeg til at tænke på at vi bør bruge samme metoder til at optimere udnyttelsen af byens arealer som supermarkeder bruger til at optimere omsætningen i butikken. Arealet er jo i begge tilfælde begrænset:


Problemet er at hvor supermarkederne kan fokusere på at optimere omsætningen ud fra fysisk placering og tidsbestemte tilbud, så er der ofte en række modstridende hensyn at tage når det kommer til optimal udnyttelse af areal i byen. Det er derfor vigtigt at søge at kvantificere disse hensyn så man f.eks. kan tage en oplyst beslutning om hvorvidt en omlægning a la Nørrebrogade giver samfundsøkonomisk mening. I forhold til supermarkederne er der dog den fordel at arealet kan bruges forskelligt henover døgnet – der kan jo f.eks. godt leveres varer om natten / tidlig morgen på Strøget.

Når strategien for prioritering er lavet, så er der masser af håndtag til at eksekvere den med:

  • Det varer ikke længe før lyssignalerne kan holde styr på hvor mange cyklister, busser, biler, lastbiler, etc der venter de forskellige steder og udfra en
  • Kørselsafgifter kan på differentieres på tid og sted
  • Miljøzoner kan regulere adgangen for bestemte typer af køretøjer
  • Veje kan omdannes / lukkes afhængigt af tiden på døgnet
  • Der kan laves baner for biler med flere passagerer, som set flere steder i udlandet
  • …

Det lyder simpelt, men når resultatet af de ovenfor nævnte kvantificeringer kan ende med omfordelinger mellem både transportformer (gang, cykel, bus, bil, lastbil, …) og interessenter (beboere, forretningsejere, pendlere, leverandører, …) er der mange ender som skal mødes. Det er derfor det er godt at Trængselskommissionen er så bredt sammensat. Jeg håber de får en god start og kommer i mål!

Udgivet i Bæredygtig transport, Politik | 2 kommentarer

Hvorfor bliver der ikke solgt flere elbiler i Danmark?

Udgivet den 17. august 2012 af Søren Have

(10 november 2013: Se update nederst i indlægget)

I den forgangne uge [i august 2012] har man næsten ikke kunnet åbne en avis uden at læse om hvor få elbiler der er blevet solgt (relativt til nogens åbenbart lidt for optimistiske forudsigelser). (Se evt. artiklerne i Børsen, Ingeniøren, Berlingske og Jyllands-Posten.)

Der er dog ikke skrevet så meget om hvorfor. Men det er egentlig meget logisk:

  1. Som jeg har beskrevet i denne uges kronik i Ingeniøren, så er det nødvendigt at elbiler i det mindste ikke er dyrere end tilsvarende benzin-/dieselbiler.
  2. Da elbiler pt er dyrere at producere forsøger staten at kompensere for dette ved at afgiftfritage elbiler.
  3. Men da små biler generelt i forvejen har fået lempet registreringsafgiften og den grønne ejerafgift, så er kun de større elbiler  billigere end tilsvarende benzin-/dieselbiler.
  4. Det er først med fremkomsten af Renault Fluence i maj i år (og Tesla S som kommer til Danmark næste sommer) at  vi ser de større biler.
  5. Better Places batteriskiftestationer til at overkomme rækkevidden er blevet forsinket.

Så er det jo klart at der ikke er mange som har købt hverken en elbil som primær bil (som typisk er større, men også skal have rækkevidde) eller som nr 2. bil (hvor rækkevidde betyder mindre, men de er typisk små).

Elementary, my dear Watson!

(For en god ordens skyld: Jeg håber og forventer derfor også at salgstallene vil ændre sig i det kommende års tid – forhåndsreservationerne for Tesla S kunne tyde på det!)

—

Update 10 november 2013: I de seneste par måneder har elbiler ligget øverst på salgsstatistikken i Norge:


En række aviser (Politiken, Jyllands-Posten og Ekstrabladet, med mig til citat) har derfor på det seneste skrevet historier over læsten ‘De køber masser af elbiler i Norge, så hvorfor ikke i Danmark’. Pointen er, som jeg er citeret for i Ekstrabladet:

– Som bil nummer to er en lille elbil stadig meget dyrere end en billig  benzinbil, og som bil nummer ét løser elbiler ikke opgaven – efter at  konsortiet Better Place gik konkurs og lukkede og slukkede for muligheden  for at skifte batteri undervejs

– Vi kan gøre som i Norge fjerne noget af firmabilbeskatningen, gøre parkering  gratis og tillade elbiler at køre i busbaner

Læg dertil trængselsringen omkring Oslo, som gør at mange køber en elbil som nr 2 bil, til at slippe for kø og bompengebetaling. Og det i en grad så busbanerne efterhånden er fyldt af folk i elbiler (som måske kunne have taget bussen).

Derfor tror jeg desværre stadig at der vil gå noget tid før elbiler kommer til at toppe bilsalgslisterne også i Danmark. Dertil er Model S trods alt nok for dyr. Men når BMW’s i3 og Teslas Model X kommer  i 2014 til mere overkommelige priser, så kan der ske noget.

Og det kan der selvfølgelig også hvis regeringen som en del af finanslovsforliget for 2014 endeligt kommer med en (delvis) afgiftsfritagelse for elbiler med range-extender (som Opel Ampera / Chevy Volt). For så ville der være en bil nr 1 model, til overkommelig pris.

 

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | 2 kommentarer

Elbiler skal appellere både til pengepungen og miljøbevidstheden

Udgivet den 14. august 2012 af Søren Have

Jeg har i denne uge en kronik i Ingeniøren om elbiler – giv dit besyv med i debatten!

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler, Politik | Kommentarer lukket til Elbiler skal appellere både til pengepungen og miljøbevidstheden

Selvkørende biler en død sild? Nej. Men det vil tage tid.

Udgivet den 27. juli 2012 af Søren Have

Poul-Henning Kamp startede i min ferie en diskussion på ing.dk om selvkørende biler: Det har jeg tidligere beskæftiget mig lidt med (og skrev bl.a. en artikel sammen med en kollega som kom ind på dette). Jeg er ikke så skeptisk som PHK, og har derfor kommenteret følgende:

I diskussionen er der nævnt en række problemer, ofte som om de er uoverstigelige. Jeg vil gerne kommentere nogen af dem, på baggrund af en diskussion jeg startede i LinkedIn-gruppen om ITS (http://www.linkedin.com/groups…5595 ) for ca et år siden:

* Teknikken: Som nævnt er der flere eksempler på at det er det mindste problem (Google-bilen; Volvos roadtrain forsøg under EU SARTRE projektet: http://www.youtube.com/watch?v…XDs; BMW’s kommende 25 mph autopilot: http://mashable.com/2012/04/23…uel/ , …)

* Jura / forsikring: Dette arbejdes der med i internationalt / EU-regi: http://www.traffictechnologyto…6426 / http://www.ertico.com/the-imob…oup/

* Forandring: Ja, det er svært. Men ligesom man for 20 år siden var en festdræber hvis man forbød rygning indendørs eller afholdt sig fra at drikke hvis man skulle køre hjem, så vil det også blive naturligt at man overholder færdselsloven – evt med hjælp fra en autopilot.

Jeg er enig med Claus Pedersen i potentialet ved selvkørende biler, i form af ‘selvkørende taxaer’. Man vil hermed kunne udnytte vejsystemets kapacitet på mange områder på een gang:
– flere i bilerne / samkørsel (evt med differentierede satser)
– bil efter behov (som med delebiler)
– færre p-pladser, både privat og på gaden
– (og derudover fri for ‘hvem kører hjem’-aftaler når man er til fest).
Førerløse biler har dermed potentialet til at tage livet af taxabranchen (hvis ikke de indtager dette nye forretningsområde) og busserne. Og de vil – desværre – sikkert også tage markedsandel fra cykler.

Men det vil sandsynligvis blive en transition:
– Først hjælpesystemer (parkering, platooning, …) som man skal holde lidt øje med og evt over-rule fra tid til anden (det er her stort set allerede)
– Derefter fuld styring, dog stadig med mulighed for manuel styring (på trapperne)
– Biler, uden rat og pedaler, som styres rent af computer og evt menneskers stemmekontrol (ligger nok ude i tiden, men Heathrow lufthavn har allerede førerløse ‘pods’).

Tilføjelse: For at håndtere overgangsperioden hvor der både er rationelle selvkørende biler og biler styret af irrationelle mennesker, så arbejder forskere ved MIT med at gøre de selvkørende biler i stand til at forudse de andres opførsel.

Udgivet i Bæredygtig transport | Kommentarer lukket til Selvkørende biler en død sild? Nej. Men det vil tage tid.

Hvad koster det at køre i elbil?

Udgivet den 1. juli 2012 af Søren Have

Opdatering 6 december 2015: Regnskabet for første 2 år i e-Up’en foreligger nu.

Opdatering 17 december 2014: Regnskabet for første år i e-Up’en foreligger nu.

Opdatering 14 december 2013: Vi har nu solgt bilen (og købt en anden elbil) og opgjort de samlede omostninger.

Opdateret 5. juni 2013, efter et års brug og første års serviceeftersyn.

“Er det ikke dyrere at have elbil?”, bliver jeg ofte spurgt. Og jo, det vil det nok være hvis alternativet er en lille benzin-bil (som f.eks. en VW up til ca. 90.000 kr). Det økonomiske incitament til at have elbiler består jo primært i afgiftsfritagelsen fra statens side. Men små biler er næsten afgiftsfritaget i forvejen, så de elektriske varianter ender ofte med at blive dyrere.

Men nu hvor der begynder at komme større biler på markedet  (Fluence, snart Zoe og Tesla S, BWM i3 næste år, …) tror jeg også salget vil stige. Man må forvente at nogen vil føle sig tillokket af f.eks. en Tesla S (i klasse med f.eks. en Audi A6) til 500.000 kr.

Den opmærksomme læser af mine indlæg vil nok have det på fornemmelsen, men for en god ordens skyld: Det er ikke af økonomiske grundet at vi har købt vores elbil. Men dermed ikke sagt at økonomien i det ikke betyder noget. Så på et tidspunkt lavede jeg nedenstående tabel (nu udvidet med en ekstra kolonne til faktiske beløb) for dog at kunne svare “om ikke det bliver dyrere med elbilen”.

Mit regnestykke endte med at være positivt (med ca 190.000 kr over 5 år, under den antagelse at der er et værditab på i alt 40% uanset biltype). Men det interessante er jo hvordan de reelle omkostninger er. Jeg vil derfor forsøge at holde tabellen opdateret efterhånden som de faktiske tal viser sig. Nogen tal (f.eks. forsikring) vil jeg undlade, med mindre de afviger fra hvis vi havde fortsat haft benzinbil. Tabellen inkluderer således ikke alle udgifter ved det at være bilist generelt. Jokeren er hvor længe vi bliver nødt til at beholde benzinbilen for at kunne køre til Jylland – den oprindelige plan var at sælge den efter sommerens tur til Vimmerby, men det trækker nok ud til sensommeren. [Update 5. juni 2013: Det blev september]

NB. Nogle af tallene er alene skønsbaserede, så nogen kan være uenige. Mit mål er heller ikke at finde den endegyldige sandhed, kun at lægge mine egne overvejelser frem. Man må hver især lave sig eget regnestykke (som også vil inkludere en vægtning af de ikke-økonomiske aspekter som støj, røg, lugt, CO2, grøn ‘glorie’, gadget-faktor, rækkevidde, opladning, …). Her er f.eks. en anden beregning.

(Opdateret: 5. juni 2013, dvs efter et års brug)

Omkostning Elbil (budget) Elbil (faktisk) Tilsvarende ikke-elbil Bilen 210.000 208.681 + 4.500 (vinterdæk) 350.000 Grøn ejerafgift 0 0 + 2100 (½ år ekstra afgift for den gamle bil) 4000 Oprettelse af lade-/batteriabonnement 10.000 (Better Place) 10.000 (Better Place) + 299 (Clever) 0 Årlig pris for 15.000 km 20.340 (1695 kr / md) 20.340 – 3 x 700 (rabat grundet forsinkede skiftestationer) + ‘nød-opladninger’ ved CLEVER (0) + ekstra benzin til den gamle bil (760 + 830 + 750) 10.000 (18 km/l; 12 kr/l) Årlige vedligeholdelsesomkostninger 10.000 2.720 (serviceaftale) + 0 (1. års serviceeftersyn) + ekstra-vedligehold af den gamle bil: 460 (dækskift) + 99 (olie) 15.000 Forsikring Uændret + 2.510 som følge af 2 biler i ½ år Uændret Parkering 0 (gratis P-licens til elbiler på Frederiksberg) + 150 som følge af 2 biler i ½ år Uændret
Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | 3 kommentarer

Øv. Forandringen kom ikke til Frederiksberg i denne omgang.

Udgivet den 22. juni 2012 af Søren Have

De sidste par år er der blevet arbejdet med at bedre forholdene for cyklister på det sidste stykke af H.C. Ørstedsvej (på Frederiksberg til ikke-lokale læsere), mellem Thorvaldsensvej og Rosenørns Alle. Grunden til at det har trukket ud har været at der simpelthen ikke er plads til både vejbaner, cykelstier, fortove og parkeringspladser. (Vejen er smallere end Gl. Kongevej hvor det allerede var problematisk at etablere cykelsti.

Processen førte ganske forudsigeligt til diskussion af P-pladser kontra cykelstier, særligt i og med de lokale butikker har et – i mine øjne – legitimt behov for at kunne læsse varer af i rimelig afstand fra butikken.

Kommunen har derfor ad flere omgange lavet forskellige forslag (alle forbilledligt gennemarbejdede) til det muliges kunst, og til sidst var der følgende forslag:

  1. Ensretning af H.C. Ørstedsvej og Bülowsvej i hver sin retning (enten kun på det aktuelle stykke eller generelt). Dette ville give plads til både cykelstier og parkeringspladser (men ville nok medføre øget forurening og flere sving-ulykker))
  2. Helt lige vejforløb, med normalbredde cykelsti, men helt uden parkeringspladser
  3. Slynget vejforløb, med smalle cykelstier og smalle fortov, men også med enkelte parkeringspladser.
  4. Fælles fortov og cykelsti.
  5. Såkaldt ‘Shared Space’. Denne vejform er ikke så kendt i Danmark, men vinder frem andre steder i Europa. Fra Kommunens beskrivelse:  “Shared Space er en helhedsløsning, hvor det klart signaleres, at denne delstrækning er meget bymæssig og kræver lav hastighed og særlig opmærksomhed, baseret på at give ansvaret tilbage til trafikanterne. Indretningen af strækningen sikrer, at det trafikale rum for cykler og biler er klart afgrænset, og at integreringen af trafikarterne betyder, at det er cyklisterne, der bestemmer farten. Cyklisterne får derved en stor synlighed i det trafikale rum.”

I det meste af foråret hældte Kommunen mest til løsningsforslag 3, men butiksejerne mente ikke at der ville være P-pladser nok især i Thorvaldsensvejenden. Det lader dog til at der nu er mast nogle P-pladser ind som giver en acceptabel løsning på aflæsningsproblemerne. Så Kommunalbestyrelsen har nu på deres møde 18. juni 2012 endeligt besluttet sig for model 3.

Jeg forstår godt rationalet, men – og nu kommer jeg tilbage til overskriften – det skuffer mig at Kommunen ikke ville/ turde / kunne få Politiet med på at gennemføre en Shared Space løsning.

Jf. det høringssvar jeg indsendte, mener jeg det det ville pege meget mere frem:

Høringssvar vedrørende cykelsti på H. C. Ørstedsvej:

Tak for et velforberedt og oplysende informationsmøde i den forgangne uge.

Vores familie (2 voksne + 2 børn på 4 og 8 år) anbefaler at kommunalbestyrelsen går videre med Shared Space løsningen.

Dette begrunder vi med følgende:
1. Der er ikke plads til den perfekte løsning (som ville være bred cykelsti, dobbeltrettet vej og p-pladser)
2. Sikkerheden for cyklister skal øges, både i forhold til kørende biler og parkerede biler
3. Der er behov for enkelte p-pladser til handlende og især aflæsning fra mindre varebiler
4. Ensretning vil medføre betydelige ulemper for andre dele af vejnettet (mer-kørsel og uheld).

Når pladsen ikke er her, er det er altså nødvendigt med adfærdsændringer.
Og her tror vi mest på shared space, da det minder om de nuværende faktiske forhold, hvor det er cyklister som sætter farten.
Med shared space kan cyklisterne med god ret blive ude på vejen, og det er så (ligesom på landet og generelt i forhold til færdselsloven) bilisternes ansvar først at overhale når der er plads til det. Cyklisterne kan dermed undgå de faremomenter der i dag kommer af løbende at skulle trække ud for at køre forbi parkerede biler.

Samtidig mindsker shared space løsningen risikoen for uheld på flere andre områder:
* Farten kommer ned på strækningen, også udenfor myldretiden hvor trafikken alligevel snegler sig afsted
* Risikoen for at cyklister fanges af bildøre er mindst mulig her: ingen risiko på højre side, og en halv meters plads på venstre side (og førere er typisk mere opmærksomme på ikke at fange cyklister med døren, end passagerer er)
* Fodgængere og cyklister skilles ad – og på Frederiksberg er der en del svage gående (unge og gamle)

Det vil selvfølgelig kræve en særlig markering ved indkørsel på strækningen, og adfærdsændringen vil tage tid. Men selv i indkøringsperioden vil sikkerheden øges i forhold til i dag.

Slutteligt er det også værd at anføre at en shared space løsning hvor cyklister ligestilles med bilister vil være et stærkt signal om at Frederiksberg Kommune tager sin ambition om at være en grøn cykelkommune alvorligt. Og det uden at fremkommeligheden for bilister forringes i nævneværdig grad.

Vi er – som de fleste andre forældre – opmærksomme på at shared space kan forekomme utrygt for børn. Men vi mener stadig at shared space er den mindst ringe løsning, også for børn: De vil før eller siden skulle færdes på vej hvor der ikke er cykelsti, og vi er faktisk mere nervøse for bilernes døre (for dem overser børnene).

For en god ordens skyld skal det bemærkes at vi både er gående, cyklende og bilister, afhængig af situationen.

Men vi prøvede i det mindste.

Udgivet i Bæredygtig transport, Frederiksberg, Politik | 7 kommentarer

En elbilejers ønskeseddel

Udgivet den 17. juni 2012 af Søren Have

Jeg skrev for noget siden om den første uge med elbilen, og listede nogle mangler, uhensigtsmæssigheder og ideer.

Der kommer hele tiden flere til (mest ideer til positive tiltag, dog), så jeg vil bruge denne side til at samle op på dem – indføj gerne forslag i kommentarfeltet, så opdaterer jeg listen.

For en god ordens skyld: Man kan godt udfra nedenstående få det indtryk at vi ikke er glade for skiftet til elbil. Det er vi dog. Meget. Men vi vil gerne have at produktet og oplevelsen bliver attraktiv for så mange som muligt, hvorfor vi selvfølgelig håber med tiden at kunne strege alle ønskerne på vores ønskeseddel.

Julegaveønsker:

  • Tanken i Shell-huset burde ombygges til batteriskifte-station [Opdatering 31 august 2012: specielt i og det konstant stinker af råddent vand fra dens vaskehal]. Det ville dels være perfekt for mig, dels være noget af et statement! [Opdatering 27 juli 2012: Radikale foreslår nu at tvinge tankstationer til også at udbyde el]
  • Frederiksberg Kommune og Better Place finder en løsning på problemet med farven på ladestanderne. En mulighed kunne være at opsætte væghængte bokse på parkeringspladsen bagved biblioteket på Danasvej. Evt. med et grønt forklæde 🙂

Opfyldte ønsker så vidt:

  • Bilen: Radioen var ikke aktiveret – den manglede en 4-cifret kode for at stoppe med at bippe [blev fikset over telefonen, indenfor få timer]
  • Bilen: Gearstangen havde sat sig fast i ‘P’… [Fejl40 – man skal lige vænne sig til at træde på bremsen mens man tager den ud af ‘P’. Ups.]
  • Opladning ved Rikkes arbejde: Oprindeligt var det tanken at vores primære opladning skulle ske på Rikkes arbejde på DONG’s lokation ved Nesa Alle. Men, men. Som følge af projektarbejde vil Rikke i den kommende tid skulle arbejde på DONG’s nye lokation i Virum. Uden ladestandere. DONG har dog været hurtige til at afhjælpe dette – jeg ved ikke om det allerede var planlagt, men der er nu nye standere som skulle virke fra d. 18 juni 2012. Fornemt! [Det blev så d. 2o, men pyt, stadig godt!]
  • OSCAR: Bilcomputeren kører på standardtid, ikke sommertid (og der er problemer med at skifte det) [Update 30 maj 2012: Et fix skulle komme i løbet af nogle få uger. Update 29 Juni 2012: Fix er nu testet og forberedes til at blive ‘pushet’ ud til bilerne. Update 27 juli 2012: Fix var klar for noget tid siden, og efter min ferie gled opdateringen fint igennem første gang jeg pluggede den i til opladning.]
  • Bilen: Ladestik i venstre side virker ikke – stikket er simpelthen anderledes. [Jeg skal have aftalt værkstedsbesøg for at få dette fikset – bolden er ved mig 🙂 Opdatering 2. august 2012: Er nu fikset med et nyt kabel. Sjovt nok er stikkene stadig forskellige i højre og venstre side, men det virker nu.]

Mangler:

  • Batteriskiftestationer: De åbner generelt noget senere end lovet – status pr 1. september 2012 er at der er åbnet batteriskiftestationer i Gladsaxe, Køge, Slagelse, Nyborg og Vejle. Så man kan godt køre til Århus, men ikke tilbage igen, fordi der ingen ladestandere er i Århus. Og batteriskiftestationerne er ofte ude af drift i hele og halve timer. Det skal gerne blive bedre – det håber jeg meget.
  • OSCAR: Med Better Place softwaren (OSCAR) skulle man kunne bruge en række apps, men der er endnu ingen tilgængelige [Opdatering 27 juli 2012: Der er nu kommet en software update så det ser lidt anderledes ud – men stadig ingen apps]
  • OSCAR: Den tilhørende iPhone app skulle i følge salgstalerne kunne fjernstyre klima-anlægget (a la: “Køl ned til 19 grader til kl 15″) – det er endnu ikke klart
  • OSCAR: GPS’en viste vej til en lade-stander (ved CBS) som endnu ikke var aktiv

Uhensigtsmæssigheder & forslag til afhjælpelse:

  • Bilen: Kablet roder noget rundt i bagagerummet – det kunne have været smart med et lille rum foran. (Og skal også lige have fundet nogle handsker til når det bliver sne og sjap.)
  • Bilen: GPS’en er lidt bøvlet at arbejde med, og det virker uhensigtsmæssigt at favoritlokationer og ruter er koblet til hver enkelt chaufførs profil
  • Bilen: Når nu man skal lukke bagagerummet så ofte er det underligt at der ikke er et håndtag til dette på indersiden så man undgår at blive beskidt
  • Bilen: Underligt at en elbil kommer med askebæger i stedet for en ordentlig kopholder. Tsk-tsk.
  • Bilen: Ingen kommunikation mellem telefon og lydanlægget. [Det skulle komme med en app.]
  • OSCAR: Ruter og favoritsteder gemmes under separate profiler – det kan selvfølgelig være meget rart, men smartere hvis man kunne mærke nogle data som generelle.

I og med vi bor i etageejendom uden privat parkeringsplads kan vi ikke få egen ladestander. Vi skal derfor basere os på at lade på arbejdspladser og ved offentlige standere. Der er vi dog stødt på følgende udfordringer:

  • Opladning ved Sørens arbejde: Selvom der er 8 pladser med stik, er disse ofte optaget af ikke-elbiler. I og med jeg kun sjældent selv tager bilen på arbejde kunne en rimelig løsning være at henstille at pladserne til elbiler er de sidste som tages. Dette desto mere da en af mine kolleger nu også har fået sig en Fluence!
  • Opladning hjemme: Forståeligt nok har ikke-elbilister vænnet sig til at holde på de pladser hvor der ellers har været opstillet ladestandere noget tid. Det er dog noget irriterende at komme hen til 4 ladepladser besat af 4 benzinbiler, især når der lige ved siden af er masser af ledige pladser. For ikke med det samme at fare i flint og ringe til ordensmagten og dermed eskalere kampen om P-pladserne til Panduro-niveau, foreslår jeg følgende tiltag:
    • Flyer: Opladningsudbyderne (Better Place, ChoosEV/CLEVER, …) burde i fællesskab lave en lille flyer (holdt i et positivt sprog) som man sætte i vinduesviskeren på biler der har taget ‘ens’ plads
    • SMS udfra nr-plade: Flyer-ideen kunne evt udbygges med muligheden for på stedet at sende en SMS til ejeren af bilen (der er nok noget registerlovgivning der ikke tillader det, men måske kan det lægges ind i det system hvor man i forvejen frit kan slå f.eks. synsdatoer op hørende til et vilkårligt registreringsnr).
  • Roaming: Få det til at virke så man som abonnent ved en udbyder af ladeinfrastruktur også kan lade ved andre udbudere (evt. mod et gebyr). [Det har været annonceret noget tid at Better Place og ChoosEV/CLEVER arbejder på at deres respektive abonnenter kan bruge begges ladestandere. Det lader dog vente på sig, så løsningen er pt at oprette dobbelt abonnement, hvilket jeg nu har gjort.]
  • Ladning fra stik-kontakt: Til folk som ikke har mulighed for privat ladestander kunne man i stedet tilbyde dem (læs: os 🙂 det 220V-konverteringskabel som man åbenbart kan købe sig til ved Renault.
Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | Kommentarer lukket til En elbilejers ønskeseddel